Ferie i Belgien

Fra Bruxelles

Just hjemvendt fra en uges ferie i Belgien vil jeg fortælle lidt om turen.
Det var en bilferie i den forstand, at vi boede i et sommerhus og derfra kørte ud hver dag. Vi nåede at se en del på turen:
Gent, Brugge, Antwerpen, Bruxelles, nogle små byer nær sommerhuset samt Rotterdam på hjemturen.
Belgien er et meget hyggeligt land, og indbyggerne er venlige og behagelige, men jeg godt tilfreds med ikke at skulle tilbringe mere tid end den ene dag pr. by.
Både Brugge og Gent er nogle utroligt flotte middelalder byer, som det er meget smukt at slentre igennem og nyde de flotte gamle huse, men på en uge ville man kunne nå at se det hele så mange gange, at man ville se henover det.
Antwerpen var dog en skuffelse. I mit hoved skulle Antwerpen kunne byde på mere, men den havde dog et museum, der så til gengæld tog kegler!
Jeg er utroligt glad for gamle bøger, og det er netop hvad Museum Plantin-Moretus kan fremvise i massevis! Man besøger det gamle bogtrykkeri, hvor man kan se processen, samt fine håndskrifter, der var indkøbt til at danne grundlag for en trykt udgave (bl.a. Guttenberg biblen!) og husets egne tryk – og der er mange, for familien har gemt alt! Museet er dog også retteligt på Unescos liste, og jeg kan altså varmt anbefale et besøg, hvis man skulle komme forbi Antwerpen.
Derudover fik min Iphone et hjerteanfald på turen. Den ville pludseligt tænde og slukke af sig selv, samt skrue op for lyden konstant og dermed have dårlig batteritid! Det var utroligt frustrerende, men tilbage i Danmark igen opfører den sig normalt. Meget, meget mystisk!

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *