Sydengland

Read this post in English

Rejsedagbog fra mit lille visit i det sydengelske.

Jeg ankom til London Gatwick kl 8.15, og min oprindelig plan var jo at tage ind til London og tilbringe dagen der, men kufferten fyldt med min vens ting var temmelig uhandy, så jeg besluttede i stedet at tage toget direkte til Bournemouth og hænge ud der. Man kan tage toget fra Gatwick til Clapham junction og så skifte til CrossCountryExpress, der stopper i Bournemouth. Togturen gik glimrende, helt uden problemer. Togene kører præcist, og det er nemt at finde ud af, hvor man er, hvilken station den næste er osv. DSB burde tage på studietur! Men jeg ankom vel til Bournemouth og begav mig fra stationen til centrum af byen guidet af skilte. Der var noget kun varmere, end jeg havde regnet med, så efter en gåtur gennem byen og en tur på turistkontoret, for at få et kort og sikre mig, hvor busstationen var, for der skulle jeg mødes med min ven, satte jeg mig i The Upper Gardens med en bog.

Min plads i parken

Det var ganske dejligt, og jeg nåede både igennem min bog og fik også en del sol. Da jeg var nået gennem bogen besluttede jeg mig dog for at bevæge mig lidt, så jeg gik over til The Lower Gardens for at se nærmere på fænomenet Bournemouth Eye, som er en luftballon.

Jeg kom dog ikke op i luftballonen, da jeg ikke ville efterlade kufferten og også havde brug for et modigt menneske, der kunne holde mig i hånden. Jeg er ikke udpræget glad for højder, og slet ikke højder der ikke er solide murstens konstruktioner, man ikke kan se igennem. For udsigtens skyld var ballonens gulv nemlig gennemsigtigt.

Den omtalte ballon!

Nu var tiden ved at nærme sig for mit møde med min ven, og jeg gik derfor hen til busstationen anvist af turistinformationen, hvor jeg så opdager, at NationalExpress busserne ikke holder her. Min ven har ikke svaret på min tidligere afsendte sms, så jeg beslutter mig for at ringe til ham, hvilket først lykkedes efter et par forsøg, og da jeg så får fat i ham, kan vi konkludere, at vi står i hver sin ende af byen. Bus station og coach station er nemlig ikke det samme på engelsk! Vi får dog langt om længe fundet hinanden og går hjem til min ven langs stranden, som en virkelig skøn, og jeg får en lille rundvisning i Westbourne og en tur op på toppen af klippen med udsigt over kysten!

Morgentur ved stranden

Næste dag skal min ven tidligt på arbejde, så jeg begynder dagen med endnu en tur langs stranden for at komme ned til toget. Jeg vil nemlig bruge dagen i Bath. Jeg kommer ned til togstationen kl. 7, og der går et tog kl. 7.10, og frejdigt tænker jeg, at jeg sagtens kan nå at trække en billet til Bath i maskinen og nå toget. Jeg får da også nemt trykket mig frem til en returbillet, men maskinen vil bare ikke modtage betaling! Jeg må derfor stille mig i kø til en servicemedarbejder, som er ved at ordne en bødebetaling, så jeg ser mit tog forlade stationen igen. Jeg har i mellemtiden øjnet at der går et 7.26 og igen 8.10, så det er ikke nogen katastrofe, og jeg er jo på ferie, så mit humør fejler intet. Da jeg kommer til at snakke med den meget venlige servicemedarbejder, fortæller han mig, at den ene automat rigtigt nok ikke er glad for at modtage betaling, og han tilbyder, at han vil give mig billetten, og at jeg kan betale med kort hos ham. Hans automat er dog også uvillig til at modtage betaling, og han begynder stresset at kigge på uret og spørger, om det ikke er toget kl. 7.26 jeg vil med, mens han genstarter maskinen. Jeg svarer, at jeg gerne vil med det tog, men når jeg det ikke, er det ingen katastrofe, hvilken ikke gør manden mere rolig, for i stedet styrter han over til automaterne, og endelig får han trykket på noget, så jeg får min billet og kan løbe over gangbroen og ind i toget. Resten af turen forløb dog fint, og det var en utrolig smuk tur. Jeg fik op til flere gange syner af Anne fra Grønnebakken. Kl. 10 ankom jeg til Bath.

Bath

Jeg havde på forhånd downloadet en guidet tur og to kort over Bath fra visitbath.co.uk, så jeg gik selvfølgelig straks igang med gå den tur. Der er flere hop-on-and-off-busser i byen også, men da den ikke er særligt stor, foretrækker jeg at gå rundt, så man bedre kan se ting, og kigge ind, hvis man ser noget, der ser spændende ud. Og der er bare rigtigt, rigtigt fint i Bath. Jeg kan varmt anbefale at bruge en dag der, hvis man er i området. Mit store øjeblik var selvfølgelig i The Pump Room, der forener to af mine interesser: Romere og Jane Austen.

The Pump Room

Kl. 14.30 gik toget tilbage til Bournemouth, og da jeg kom hjem til min ven, skulle vi videre ud til nogle meget søde mennesker, han har fået kontakt med derovre. Vi brugte så en hyggelig aften med dem og deres to katte. Min ven fik arrangeret, at de ville tage os med til Burley om søndagen.

Lørdag fik jeg en guidet tur rundt i Bournemouth af min ven. Vi fik en ægte engelsk frokost på en pub, shoppet, gået på den fantastiske strand og var en tur på Bournemouth Pier, hvilket er en meget smuk oplevelse. Vi fik også mødt egern, og så fik jeg konstateret, hvor generelt grønt der er ift. herhjemme! Jeg er sikker på at alt det grønne er sundt for sjælen, og vi burde gøre mere ud af at plante træer og lave grønne områder i de danske byer.

Søndag stod den som sagt på Burley. Vi startede dog dagen med at besøge en Starbucks, hvor der heldigvis serveres Chai Latte, da jeg ikke er den store kaffedranker (læs: rører ikke kaffe). Det var dog lidt af en præstation at få bestilt den, selvom jeg forsøgte mig med at sige nøjagtigt, hvad der stod på skiltet: Tazo Chai Tea Latte, Tall (der på Starbuckssprog betyder lille). Alligevel kunne ekspedienten stille mig spørgsmål, jeg ikke kunne svare på, men jeg fik den dog til sidst! Derefter vandrede vi ad smukke The Avenue (sikke en adresse!) til de søde folk, der kørte os til Burley. Turen dertil gik gennem endnu et Anne fra Grønnebakken-landskab (også kendt som New Forrest), hvor heste bare går løst rundt! Vi fik en dejlig frokost i Burley, inden vi kiggede på de mange små butikker med alt fra lokale vine, likører, cider, fudge, ost, heksekedler, smykker, tryllestave og grøntsager. Vi sluttede af med at besøge et marked i byen, hvor der også var lidt af hvert inden for den spirituelle verden.

Dagen blev sluttet af med en lidt speciel oplevelse, nemlig en Reiki healing. Det har jeg aldrig prøvet før, og jeg må indrømme, at jeg da også var lidt skeptisk. I mit tilfælde var det ikke er fjernhealing, så jeg lå på en seng med lukkede øjne. Først fik jeg healerens hænder lagt på min mave, og her kunne jeg mærke grønt lys fra min mave og ud i hele kroppen. Min tanke var, at jeg vel mærkede det, fordi jeg forestillede mig, at det var i samme dur som yoga og afspænding, hvor man ligger og mærker hele sin krop. Da håndspålæggelsen flyttede sig fra maven og op mod mit hoved, var der ikke rigtigt noget at mærke, og jeg blev så her enig med mig selv om, at det måtte være min fantasi, der havde forestillet sig det andet. Derefter var det igen tilbage til maven, hvor det grønne lys kom tilbage, og så fortsatte han ned ad mine ben, hvor jeg så virkeligt begyndte at mærke ting, men det mærkeligste var, da han nåede til mine fodsåler. Lyset gik meget stærkt op gennem mig i gule og røde stråler, der til sidst eksploderede i fire stråler ud fra min mave. Seancen blev sluttet af med hænderne på min mave, der ligesom samlede strålerne til en kraftfuld klump i min mave. Det var en meget meget syret oplevelse, og umiddelbart efter følte jeg mig fint tilpas og ville rejse mig op, men jeg fik besked på at blive siddende, og et halvt minut efter begyndte hele min krop at ryste meget kraftigt, hvilket var utroligt mærkeligt! Jeg blev ved med at ryste i omkring et kvarter, og det har jeg da aldrig prøvet før! Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal stille op med den oplevelse endnu, men jeg kan da ihvertfald konkludere, at der da bestemt er et eller andet om snakken, for jeg mærkede det selv. At jeg så ikke ved, hvad det præcist gav mig, må skyldes min egen uvidenhed.

Den aften gik vi tidligt i seng, for jeg skulle op kl. 3.30 for at tage bussen fra Bournemouth til Gatwick. Det var endnu en rar oplevelse af, at offentlig transport i England bare fungerer. Jeg ved ikke, hvordan de gør det, når det tilsyneladende kan være så svært herhjemme at følge en tidsplan, for når bussen skal ankomme kl. 6.45, så kommer den præcist 6.45! Jeg ankom til Gatwick til tiden, og den eneste ting, der var at sætte fingeren på, var, at jeg åbenbart er god til at hyle automater ud af den for tiden. Jeg skulle selv checke ind i en automat, hvad jeg også fik gjort, men den udskrev så bare ikke mit boarding pass, så jeg måtte bag i køen for at få det. Men jeg kom med flyet og vel hjem igen :)

5 Comments

  1. Pingback: London, Bournemouth, Bath og Bristol! | Vendelia Rejser

  2. Pingback: London, Bournemouth, Bath og Bristol! | Vendelia

  3. Pingback: My trip to Southern England | Vendelia

  4. Pingback: På tur i Sydengland – Vendelia

  5. Pingback: På tur i Sydengland – Vendelia Travels

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *