Turist i egen by

Den sidste weekend med godt vejr i denne omgang ifølge vejrprofeterne har jeg brugt på at lege turist i København. Jeg er indtil videre strandet med specialet, så jeg kunne lige så godt udnytte tiden i stedet for at ærge mig hjemme.
Så turen gik først til Glyptoteket, hvor de netop har åbnet særudstillingen Kleopatras Verden. En lille udstilling, der havde fine ting fra tiden omkring Kleopatra, men jeg fik ikke lært noget nyt. Den er værd at se, hvis man alligevel er derinde eller en søndag, hvor der er gratis éntre, ellers er det ikke 75 kr værd.
Turen gik derefter til Tivoli, hvor jeg for første gang besøgte akvariet. Jeg er ikke voldsomt glad for fisk, men det er faktisk et flot akvarium. Dog er der to meget, meget store skumle fisk og fire utroligt fæle moræner! Dem er jeg altså ikke trygge ved, men glasset er vist tykt nok..
Efter at have kigget på fisk stod den på et indblik i Titanics skæbne. Indtil december vises udstillingen Titanic på H. C. Andersen slottet, hvor man kan følge historien fra Titanic blev planlagt og bygget og til efter hun sank. Det er en meget fin udstilling, som det tager næsten en time at komme igennem med en guide på mp3. Meget interessant havde de en isblok derinde så man kunne fornemme, hvordan de havde haft det, alle de der ikke kom i en redningsbåd. Udstillingen kan anbefales, omend den er halvdyr; 75 kr hvis man har årskort..
Turen blev afsluttet på færgekroen, inden jeg vendte snuden hjem igen, hvor jeg netop nåede ind, inden der begyndte at regne! Så gik jeg da også udnyttet dagen maksimalt 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *