Rejselysten

Sachertorte fra Hotel Sacher, mums!

Click to read this post in English

Jeg bliver jævnligt ramt af rejsefeber – altså den slags hvor man vil ud at rejse, jeg er sjældent nervøs før en tur – og mit seneste anfald har medført noget halvvejs kontruktivt. Dog ikke så noget så konstruktivt at jeg har lavet hjemmelavet Sachertorte!

Jeg har nemlig lavet mig en liste over alle europæiske lande og deres hovedstæder, samt en kolonne til notering af årstal for besøg der. Så kan jeg holde styr på, hvornår jeg har været der, hvilket jo i sig selv er smart, men det giver jo samtidigt et fint overblik over, hvilke jeg mangler at besøge, og dermed er det jo blevet til et dejligt projekt: at komme igennem alle på listen :)

Skærmbillede 2015-04-16 kl. 12.08.24

Et lille uddrag af listen

 

Så har man altid en undskyldning for at bruge nogle fridage på at tage ud at rejse – perfekt!

Pt har jeg besøgt 20 af de 50 hovedstæder, så det er da en begyndelse!

London, Paris og Berlin er jo altid favoritter, fordi det er så store og spændende byer, at det altid er værd at komme tilbage, men blandt mine personlige favoritter og anbefalinger er Litauens hovedstad, Vilnius, som er en meget smuk og hyggelig by – en roligere, men lige så smuk by som Paris, Østrigs Wien, som bare er skøn på alle leder og kanter med grønne områder, smuk arkitektur, hyggelige cafeer, dejlige museer og en meget behagelig befolkning, og Reykjavik, som er så fin, lille, hyggelig og anderledes – og så kan man jo også kigge på resten af Island, når man er der. Jeg var der om vinteren, men mit næste besøg skal helt sikkert være om sommeren for også at få den oplevelse med :) Og så er Budapest en absolut favorit. Læs om Budapest her og her

Ellers står Riga højt på min liste over steder, jeg gerne vil til inden for en overskuelig mængde tid. Riga skulle være en smukt gammel by, hvor restaureringen af den gamle bydel skulle være meget vellykket.

5 Comments

  1. Pingback: Rejsetips til Zagreb | Vendelia Rejser

  2. Pingback: Lust for travel | Vendelia

  3. Pingback: Rejsetips til Zagreb | Vendelia

  4. Pingback: Rejsedagbog fra Riga | Vendelia

  5. Pingback: Lissabon – Historie – Vendelia

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *