Indenrigsflyvninger: Ålborg – København

Indenrigsflyvninger er jeg stor fan af. Både fordi det sparer tid, men også fordi jeg bare elsker at flyve og at komme en tur i lufthavnen.
Jeg har ofte benyttet mig af de gode tilbud på billige ture mellem København og Ålborg.
Det er let at flyve til og fra Ålborg. Ålborg lufthavn er forbundet med Ålborg med bus til centrum, og der er selvfølgelig også parkeringspladser til bilerne. Selve lufthavnen er fin, ny og overskuelig. Man kommer hurtigt gennem sikkerhedstjekket, da der ikke er så stort pres på. Herefter findes en fin lille taxfree shop.

Flyselskaber
For tiden er det SAS og Norwegian, der sidder på ruten Ålborg-København. Hvem jeg benytter mig af afhænger af prisen.
Vær opmærksom på, at SAS oplyser prisen inklusiv skatter og indtjekket bagage, mens Norwegians er eksklsiv. Har du brug for at medbringe mere end håndbagage, kan det derfor godt betale sig at vente med at afskrive SAS, til du får oplyst den endelige pris.
Jeg har aldrig haft dårlige oplevelser hos hverken SAS eller Norwegian, så jeg flyver glad og gerne med begge selskaber.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *