Jul i Istanbul

I år blev året, hvor jeg prøvede at holde jul i udlandet. Efter en del forskellige alternativer havde været på bordet, faldt valget på Istanbul: Intet er lukket over julen, da befolkningen primært er muslimsk, vejret er varmere end i Danmark og det er udenfor sæsonen, så der er ikke mange turister ved seværdighederne. Summa summarum: et godt valg!

Jeg har tidligere været i Istanbul, så jeg linker min rejsebeskrivelse i bunden af artiklen for dem, der er interesserede i det. Her er rejsetips til Istanbul:

Lufthavn og flyselskab:
Du kan komme billigt til Istanbul med Pegasus, der flyver til Sabiha Gökçen Airport. Lufthavnen ligger dog ret langt fra det historiske centrum, og der er ikke gode eller billige forbindelser. En taxa tager ca. halvanden time til og fra Sultanahmet og koster ca. 150 tyrkiske lira. Tag det med i overvejelserne. Måske kan det betale sig at flyve til Atatürk, hvor der er offentlig transport.
Pegasus Airlines er som sagt billigt, men der er heller ikke meget kundeservice at komme efter. Jeg skulle have ændret navn på en billet, men der er ingen at kontakte. I Kastrup Lufthavn var der heller ingen at komme i kontakt med, før skranken til indcheckning åbnede. De godkendte billetten og anbefalede mig at kontakte Pegasus i Istanbul. På kontoret i Istanbul var der dog ingen, der talte engelsk, så de kunne ikke hjælpe. Jeg besluttede derfor at prøve mit held i lufthavnen på tilbagevejen. Her kunne de heller ikke ændre navn på billetten, men lod mig da komme ombord efter lidt snak frem og tilbage!

Hoteller:
Jeg har kun boet i Sultanahmnet-området, men der er masser af hoteller over hele Istanbul. Alternativt kunne det være enormt interessant at bruge Airn’n’b i byen.
Jeg har boet på Emir Hotel og The Golden Crown, som begge ligger dejligt centralt i Sultanahmet i gåafstand til alle de store seværdigheder. Det er ikke luksushoteller, men budgethoteller, der dog er pæne og rene og med høfligt personale.

Entrépriser:
Det er ikke dyrt at gå på museer i Istanbul, men regner du med at besøge det imponerende Topkapı-palads og Hagia Sofia, kan det godt betale sig med et Museum Pass til 85 lira. Det gælder i 5 dage og kan købes ved indgangene til de deltagende museer.

Seværdigheder:
De bedste seværdigheder listet efter tema.

Historiske bygninger o.l.
Basilica Cisternen – en antik cisterne, der ikke bruges mere. Der er koldt og glat, men smukt!

cisterne 3

Medusahoved i Cisternen

Çemberlitaş – Den brændte søjle, som Constantin rejste i 330, da han erklærede byen for det nye Rom.

brændtesøjle

Çemberlitaş

Domabahce Palads – Det sidste palads for de ottomanske sultaner.

dolmabahce1

Domabahce Palads

Galatatårnet – Udsigtstårn over byen. Der er elevator op.

galata1

Galatatårnet

Hagia Eirene – Den tomme kirkebygning til den hellige fred, der nu bebos af duer. Smuk bygning.

hagiaeirene

Hagia Eirene

Hagia Sofia – Kirken, der blev til moske, som nu er museum!

hagiasofia2

Hagia Sofia

Hippodromen – Hestevæddeløbsbanen har tre søjler tilbage: Slangesøjlen fra Delfi, Thutmosis IIIs obelisk og en engang bronzebelagt obelisk.

hippodrom6

Hippodromen med slangesøjlen i forgrunden

Sirkeci – stationen, hvor orientekspressen havde sidste stop. Se det lille gratis togmuseum.
Topkapı-palads – Impenerede paladsbygning, der var i brug indtil 1856.

topkapi2

En del af haremmet i Topkapı

Valensakvædukten – Den romerske akvædukt anlagt af kejser Valens i 300-tallet for at få vandforsyning til byen.

Moskeer og kirker
Chora-kirken – Smukke byzantinske mosaikker

chora1 2

Mosaik i Chora-kirken

Den blå moske – Stor moske med mange blå fliser

blå_moske2

Den blå moske

Küçük Ayasofya Camii/Skt Sergius og Bacchus kirken – en smuk lys moske i mere rolige omgivelser

Küçük Ayasofya Camii2

Küçük Ayasofya Camii

Süleymaniye moske – Meget smukt moske inspireret af Hagia Sofia

Süleymaniye

Süleymaniye moske

St. Stefans kirken – Kirke bygget i jern!

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Detajle fra Kirken

Theotokos Pammakaristos – Flere smukke byzantinske mosaikker

Museer
Det arkæologiske museum – Overskueligt arkæologisk museum

arkmus

Det Arkæologiske Museum

Istanbul Modern – Kunstmuseum
Mosaikmuseet – Museum over mosaikker fra Det Store Palads

abemosaik

Abe i mosaik

Pera Museum – Kunstmuseum

Øvrigt
Bosphorus-tur

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Byen set fra Bosphorus

Den Store Bazar

storebazar1

Indgangen til Den Store Bazar

Den Ægyptiske Bazar/Krydderibazaren

egyptisk_bazar1

Inde i Krydderibazaren

Gülhane Park – Parkens navn betyder rosenhus, og den plejede at være en del af Topkapi-palads.

gulhane2

Gülhane Park betyder rosenhus

Offentlig transport:
Ved turistinformationerne kan du få et Metro Map over den offentlige transport, undtaget busser. Offentlig transport består af metro, sporvogne, funicular, svævebane og undervandstog.

Jeton1

Jetoner til transport i Istanbul

 

Hver tur koster en jeton uanset længde. De koster 4 lira stykket. Jetonerne kan købes i automater på udvalgte stationer, herunder Sultanahmet og Grand Bazar.

Læs om min tidligere tur til Istanbul her og læs om spisesteder i Istanbul her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *