Anmeldelse: CPH Advantage

I denne uge skal det handle om fordelsprogrammet CPH Advantage, som Københavns lufthavn har.  

CPH Advantage er gratis at tilmelde sig. Det gør du på Københavns Lufthavns hjemmeside, hvor der også reklameres for programmet, eller gennem CPH App’en, som heldigvis findes til alle mobilplatforme, inkl. Windows Phone selvom det ikke er vist i reklamerne.

CPH

CPH App’en skal du nemlig bruge, da det er her, dit “medlemskort” findes i form af en QR-kode, som det er nemt at bruge både i butikkerne og ved parkeringsautomaterne.

En af fordelene ved CPH Advantage er nemlig at du får rabat på parkering i lufthavnen. Det benyttede vi os af, da vi var ude at rejse i julen.

Udover rabat på parkering, får du point, når du handler i udvalgte butikker i lufthavnen. Herudover er der forskellige kampagner, hvor du får ekstra point ved køb af et bestemt beløb op til ferier og helligdage, og specielle tilbud til medlemmer.

De opsamlede point kan du så købe for i de samme udvalgte butikker (for mig er det nok taxfree-butikken, der er mest relevant). Du kan se på billedet, hvad pointene er værd.

CPHpoint

Det smarte ved CPH Advantage er, at det er gratis at tilmelde sig, og at du ikke skal huske et ekstra kort, da det er i telefonen, som du højst sandsynligt har på dig. Med mindre du kommer ofte i lufthavnen, bliver du nok ikke rig af CPH Advantage, men hvis du alligevel køber ind i lufthavnen, når du er der, kan du ligeså godt tage disse fordele med.

Læs om mine andre tips og tricks til at spare penge på rejser her. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *