På tur i Sydengland

Jeg tilbragte påskedagene på den sydengelske kyst, som den trofaste læser vil vide, at jeg før har besøgt. Jeg vil her komme med et par forslag til dagsture, man kan tage i det område, hvis man fx besøger London eller en anden by i nærheden. 

Dagsudflugt nr. 1
På min sidste visit blev jeg opmærksom på, at man kan købe en dagsbillet der gælder til forskellige busser i området. Bus nr. 40 og 50 (kaldet Purbeck Breezer) kører fra hhv. Poole og Bournemouth til Swanage via fine sceniske ruter. Vi tog bus 50 til Swanage, hvor vi tilbragte formiddagen med at kigge på den fine by og kysten samt fik en dejlig frokost på Beavers.

Swanage2

Swanage

Derefter købte vi billet til Swanage Railway. Det er en historisk togbane, som blev nedlagt i 1972, og som nu er genopbygget af private togentusiater, som vedligeholder og kører det hele. Meget imponerende! Vi tog toget til Corfe, og det var en fin tur på ca. 30 minutter i et fin gammelt tog med kupé og det hele!

SwanageRailway

Swanage Railway

Destinationen var som sagt Corfe, nærmere bestemt Corfe Castle, som er en ruin af et middelalderligt slot. Man mener, at Wilhelm Erobreren begyndte at bygge slottet i 1086, som var på royale hænder indtil Elizabeth I i 1572 solgte det til en af hendes favoritter, sir Christopher Hatton, som “kun” var adelig. Efter borgerkrigen gik slottet i forfald, og dele af det blev brugt til andre byggerier. I 1982 overgav den daværende ejer slottet til National Trust, som har åbnet et museum og arrangerer diverse events på stedet. Der var bl.a. påskeægsjagt, da jeg besøgte det.

CorfeCastle

Corfe Castle

Corfe by er meget sød og kan hurtigt ses til fods. Der er mange charmerende små huse, og en del små butikker, caféer og pubs

CorfeBy

Udsigt fra Corfe Castle over byen

Vi tog bussen tilbage, og da vejret ikke var med os og busser sparsomme pga. helligdagen, gjorde vi ikke holdt ved de andre små byer, men det bør man absolut gøre, hvis man er der på en sommerdag.

Vejr

Dårligt vejr set fra bussen

Vejret klarede dog op, da vi nåede til Sandbanks, og vi stod derfor af bussen og gik hen til Compton Acres, som er en privatejet have. Haver er måske nærmere sagen, da den er delt op i flere forskellige haver med hver sit tema. Haven er anlagt i 1920’rne af Thomas William Simpson, som var strækt influeret af tidens stil. Haverne bliver grundigt passet og plejet, så det er et meget smukt og roligt sted at besøge, både for folk med interesse i planter og folk med interesse i skulpturer.

ComptonAcres

Compton Acres

Dagsudflugt nr. 2
Compton Acres ville absolut også være et godt sted til frokost eller eftermiddagspause. Der er flere caféer og det er også tilladt at medbringe mad, og der er mange små hjørner med borde og bænke, hvor man kan nyde lyden af rislende vand og udsigten til de smukke blomster og skulpturer.

ComptonAcres2

Den Japanske Have i Compton Acres

Kombiner det evt. med en formiddag-eftermiddag tilbragt i Bournemouth, hvor der er gået en tur i Upper og Lower Gardens, langs kysten og besøgt det skønne Russell-Cotes Museum. Museet er indrettet i Lord og Lady Russell-Cotes hjem med alle de kunstgenstande, de har indsamlet fra deres rejser over hele verden. Museet ligger lige ud til vandet, så man kan nyde en pause i deres soveværelse, hvor man kan kigge ud på kysten. Haven er også smuk og her kan nydes afternoon tea.

Bournemouth

Kysten ved Bournemouth

Læs om mine tidligere besøg i Sydengland her og her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *