Rejsetips til Sydengland

Jeg har været i Sydengland ad flere omgange, og jeg har her samlet til tips til at komme til og fra både Gatwick og Heathrow, samt muligheder for overnatning i området.

Transport til og fra Gatwick/Heathrow
Fra lufthavnene Gatwick og Heathrow er det nemt at komme til sydkysten. Fra begge lufthavne kører National Express med busser til forskellige byer. Til og fra Gatwick har jeg ikke oplevet problemer eller forsinkelser, men på min sidste tur var bussen forsinket til Heathrow pga. trafikken omkring London. Min destination var Bournemouth, hvor en af mine gode venner bor, og det tager ca. 3 timer med bus, når tidsplanen holder. Busserne er væsentligt billigere end at tage med tog, når man skal til Sydengland.

Bus

Min plads i bussen

Overnatning
De fleste af kystbyerne har masser af hoteller samt Bed and Breakfast-steder, da de er populære feriedestinationer for englænderne selv om sommeren.
Bournemouth er ingen undtagelse. Byen er bygget op i Victoriatiden som en spaby berømt for den sunde luft, hvor Londonfolkene tilbragte sommeren. Det gør byen utroligt smuk med de fine victorianske huse og mange grønne træer, men vælger du at bo privat på en BnB, så vær forberedt på, at victorianske huse også er temmeligt utætte! Jeg elsker dog selv at benytte mig af BnB i England, da det både er billigere, hyggeligere og bare giver en god oplevelse at se, hvordan de lokale bor.
Benyt evt. en søgemaskine som bedandbrakfast.eu, der ikke medtager hoteller.

værelse

Mit værelse i Bournemouth

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *