Hold budgettet på turen

Her er et par tips til at lægge et feriebudget og min metode til at overholde det.
Forberedelse hjemmefra
Inden jeg rejser, laver jeg altid en del research om destinationen. Her finder jeg bl.a. åbningstider for de seværdigheder, jeg ønsker at se, men også billetpriser og eventuelle dage med gratis entré. Planen for de enkelte dage bliver så lagt efter de gratis eller billig dage, der måtte være.
Hvis der er mange seværdigheder med entré, som jeg ønsker at se, begynder jeg også at læse op på turistfordelskort for byen.
Jeg er efterhånde også begyndt at bruge mere tid hjemmefra på at undersøge spisesteder, så jeg ikke kommer til at bruge penge på for dyre og for dårlige turistrestauranter. Jeg bruger selv Tripadvisor og Lonely Planet til anbefalinger af restauranter.
Er du på kør-selv-ferie, kan det også være en idé at undersøge priser for parkering ved seværdigheder og hoteller.

På turen
Når jeg har en idé om udgifter til seværdigheder, transport og madbudget, får jeg vekslet penge, der svarer til det beløb. På den måde kan jeg løbende holde styr på budgettet på turen, da jeg visuelt kan se forbruget.
Souvenirs og andre indkøb hæver jeg ikke til på forhånd. Det er ikke til at forudsige på forhånd, om jeg falder over noget, og de fleste butikker tager Visakort uden gebyr, heldigvis!

Læs Flere sparetips her og her samt pakketips her.

One Comment

  1. Pingback: Anmeldelse: at købe rejser fra Spies – Vendelia

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *