Dansk frokost i Køge

Dansk frokost med smørrebrød er altid lækkert, men hvor får man de bedste i Køge?

Jeg vil her anmelde tre bud på en frokost med smørrebrød i Køge: Trendy Restaurant MALT ved Torvebyen, nyåbnede Jenners Dockside og traditionsrige Skipperkroen, begge ved Køge Havn.

Alle tre serverer Braunstein på fad, så du kan slukke tørsten med lokal bryg.

Restaurant MALT
Restaurant MALT er en frokostrestaurant beliggende mod Torvebyen. Det er muligt at sidde udendørs, så man kan kigge på de handlende.

Priserne varierer fra 80-125 kr. pr. smørrebrød, og portionerne er rimeligt store. 1-2 smørrebrød for en almindelig person.

Jeg var dog skuffet over kvaliteten til prisen. Brødet var kedeligt, og det samme gjorde sig gældende for pålægget. Jeg salter normalt aldrig min mad, når jeg spiser ude, men denne gang var en undtagelse.

Det mest vellykkede var fiskefileten.

Jenners Dockside

Jenners Dockside Køge

Jenners Dockside

Jenners Dockside åbnede i april 2016 ved Køge Havn. Denne afdeling af Jenners er indtil videre kun en frokostrestaurant. Fokus er her på smørrebrød med en overvægt af fisk, jf. navnet Dockside.
Du kan sidde udendørs, når vejret tillader det, og nyde udsigten til Bryggeriet Braunstein.

Priserne er ca. 40 kr. pr. smørrebrød, men hvert stykke er ikke så stort. Der er en ny deal hver måned, hvor du får 6 stykker til en reduceret pris, hvilket er et glimrende tilbud.

Kvaliteten er udmærket. Jeg kan især anbefale fiskefilet og fiskefrikadelle.

Skipperkroen

Skipperkroen Køge

Skipperkroen

I den gamle toldbod fra 1632 ved havnen serveres der gammeldags dansk kromad, og selvfølgelig også smørrebrød til frokost. Der er mulighed for at sidde udendørs, når vejret tillader det, men du bør også kigge indenfor på det fine interiør!

Priserne går fra 70-125 kr. pr. smørrebrød, men portionerne større end Jenners Dockside og kvaliteten bedre end Restaurant MALT.

Jeg vil anbefale Skipperkroen, som det bedste smørrebrødssted i Køge.

Læs om andre spisesteder i Køge her og seværdigheder i Køge her

One Comment

  1. Pingback: Slagter Stig & Co. – Vendelia

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *