Lissabon – Seværdigheder

Turen gik til Lissabon i august, og her kommer min gennemgang af seværdigheder, som jeg så i byen.

Jeg har delt guiden op efter bydele efter bedste evne!

Alfama: Den ældste bydel, som udgjorde hele byen under maurerne (år 700-1100)

Castelo de São Jorge: En af de mest kendte seværdigheder fra Lissabon er fæstningsanlægget, Castelo de São Jorge. Der har været bygget her siden oldtiden, og i den arkæologiske del af museet er det muligt at se rester fra de forskellige beboere gennem tiden. Slottet tog skade under det store jordskælv i 1755, men restaureringsarbejdet begyndte først i 1938. Slottet kan besøges dagligt fra 9-21, men camera obscura lukker kl. 17.00. Sporgvogn 28: Largo Portas Sol

CasteloJorgeGaard1

Sé: Lissabons katedral hedder egentligt Santa Maria Maior de Lisboa, men omtales Sé. Den minder meget om Castelo de São Jorge i udseende og er bygget i 1150 efter de kristne overtog byen fra maurerne. Kirken overlevede jordskælvet i 1755,  men klokketårn faldt. I et af tårnene kan kirkens skatte beses. Åben dagligt 9-18.30. Sporgvogn 28: Sé

Sé

Museu do Teatro Romano: Et romersk amfiteater fra år 0. Åben tirsdag-søndag 10-13 og 14-18. Adresse: Patio do Aljube 5. Sporgvogn 28: Sé

Bairro Alto: Den øvre bydel, som slap let fra jordskælvet i 1755 (fra 1500-tallet)

Igreja de São Roque: En gåtur op ad bakken og du kommer til São Roque-kirken. Udefra ser den ikke ud af meget, men indvendigt er det en barokkirke efter alle kunstens regler. Der er også et museum med relikvier og religiøs kunst.

Sao Rogue

Convento do Carmo (Museu Arqueologico do Carmo): Karmeliterklosteret blev ødelagt i jordskælvet i 1755 og aldrig genopbygget. Den smukke ruin kan beses og i den ene ende, hvor taget stadig findes, er et arkæologisk museum. Åbent mandag-lørdag 10-18.

Convento Do Carmo

Chaido: Bydelen neden for Bairro Alto med caféer og byliv

Elevador de Santa Justa: En 45 m høj elevator, som tager dig fra Chiado op til Bairro Alto. Stilen er inspireret af Gustave Eiffel. Den smukke elevator er fra 1902.

ElevadorSantajusta2

Praca do Marques de Pombal: Avenida Liberdada (Den dyre shoppegade) ender i denne plads med statue af Marques Pombal, markisen som stod for byplanlægning efter jordskælvet i 1755.

MarquesPombal3

Elevador da Bica: Denne elevator ligger en sporvogn og fragter dig op ad stigningen ved Rua da Bica. Sporgvognen er fra 1892.

São Bento-paladset: Den fine bygning er oprindeligt et benediktinerkloster, men huser nu parlamentet.

Basilica Da Estrella: En fin nyklassicistisk kirke fra 1790. Bagved en af gravene findes dette krybbespil!

BasilicaDaEstrela4

Baixa: Den fine bydel med lige gader og store pladser med springvand og rytterstatuer

Praca do Comercio: Den fine plads ned til floden Tejo, rummer en grum historie. Kongen og kronprinsen blev nemlig skudt på pladsen i 1908. Nu står der handlende i søjlegangene rundt om pladsen.

Triumfbue1

Rossio: Pladsen som egentligt hedder  Praca dom Pedro IV har dom Pedro IV centralt placeret som rytterstatu. Rossiobanegården ligger til den ene side og Nationalteatret i enden.

Rossio Banegård

Praca de Figueira: Pladsen ligger et stenkast fra Rossio og har en rytterstatue af João I. Herfra kan du tage sporvogn 28.

Igreja de São Domingos: Kirken er fra 1259 og er få skridt fra både Rossio og Praca de Figueira. Kirken overlevede med nød og næppe jordskælvet i 1755 og brændte i 1959, hvilket giver den et specielt og stemningsfuldt indre.

Sao Domingos

Belém:

Padrão dos Descobrimentos: Monumentet over søfarere og opdagelsesrejsende knejser ved kajen i Belém. Det blev rejst i 1960, 500-året for Henrik Søfarerens død, som står i stævnen. Desværre var monumentet under restaurering, da jeg besøgte det, så det var indpakket i stillads.

PadraoDosDescobrimentos

Palacio de Belém: Det forhenværende kongeslot fra 1559 er i dag bolig for præsident. Du kan se vagtskifte.

Mosteiro dos Jerónimos: Klosteret fra 1500-tallet huset i dag en arkæologisk samling. Vasco da Gama er begravet i klosterkirken. Åbent tirsdag-søndag 10-17.30. Var forberedt på kø!

MosteirosDosJeronimos1

Torre de Belém: Byens vartegn i manuelinsk byggestil fra 1521 var tidligere et fængsel. Det bastante udseende gør at det kaldes lille Kronborg. Det er åbent tirsdag-søndag 10-18. Der kan være stor kø. Desuden er der kun plads til 150 i tårnet, så der er en ganske specielt system der tillader folk at komme op og ned, da der kun er en trappe. Når der lyder et bip på trappen skal man gå ind i det nærmeste rum for at gøre plads til de besøgende den anden vej. Ganske smart, men det kræver at alle er med på systemet!

Torre de Belem

Andet:

Ponte 25 de Abril: Den flotte hængebro over Tejo er 2300 m lang og ses fra de mange udsigtpunkter over byen.

Ponte25DeAbril

Sporvogn 28: tager dig med på en flot tur forbi de vigtigste seværdigheder. Hele turen tager ca. 40 min. Prisen er det samme uanset, hvor langt du kører. Køb et kort, der gælder til både sporgvogn, metro og bus i 24 timer.

Metrokort

Læs mere om Lissabon her. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *