Dagtur til Roskilde

I det gode septembervejr tog vi en tur til Roskilde for at kigge på nogle af de seværdigheder, vi ikke tidligere har kigget på.

Første stop på turen var Lützhøfts Købmandsgård, der hører under Roskilde Museum og byder på
interaktiv historieformidling for alle aldre.
Det er en købmandsforretning holdt i stilen fra 1920’rne, hvor man kan købe de fleste af de udstillede varer. Her er bl.a. gamle barberblade, spilledåser, sukkertoppe og fabelagtige lamper.
Købmanden er selvfølgelig fuld af gode historier og vil gerne fortælle. Absolut et besøg værd. Der er åbent til kl. 14 om lørdagen.

Lutzhøfts Købmandsgård

Kig også ind i slagteren ved siden af, hvor du kan få lækre spegepølser. I gården bagved kan du også se en ægte gammel baggård med høns.

Baggården bag Lutzhøfts Købmandsgård

Efter en gåtur rundt i Roskildes centrum tog vi ud til Sct. Hans Have, som er en hyggelig café med fremragende kager, men også mere end det.

Sct. Hans Have

I de ubenyttede drivhuse ved kirkegården på Sct. Hans har foreningen Sct. Hans Have fået lov til at drive en café. Maden og kagerne er lavet af lokale urter og blomster og alt er økologisk.

Signes Sommerdrøm Sct. Hans Have
Du kan spise i det ene drivhus, på tæpper udenfor eller bænke og borde. Det er en fantastisk oase i unikke omgivelser og en velsmagende oplevelse.

Drivhuset Sct. Hans Have

I  september kan du ekstra ordinært besøge udstillingen stueren om lørdagen fra kl. 14-17 på Sct. Hans i Kurhuset. Den passer til hele stemningen på Sct. Hans.

Stueren Sct. Hans Kurhuset

Efter en gårtur rundt i området ved Sct. Hans gik turen til Svogerslev Kro, 3 km fra Roskilde.

Svogerslev KroKroen har en lang historie: den blev grundt i 1600-tallet og blev i 1727 Kongelig Priviligeret Post Kro. I 1808 gav kroen dog ikke afkast nok, da der ikke måtte brændes brændevin, men kun brygges øl. Lensgreven ville derfor have kroen nedlagt, men endte i stedet med at sælge den.

Svogerslev Kros restaurant

Kroens restaurant er meget nydeligt restaureret under hensyntagen til kroens alder, så man spiser i smukke omgivelser. Vi bestilte peberbøffer (der skal bestilles minimum 2), som flamberes ved bordet – det er lidt af et show.

peberbøf, Svogerslev Kro

Bøfferne var rigtigt gode og anderledes end andre peberbøffer, da de var stegt i pesto og sennep. Det kan varmt anbefales!

Læs om Køge her.

2 Comments

  1. Pingback: Dagstur til Møn – Vendelia

  2. Pingback: Store Heddinge: Hovedstaden på Stevns – Vendelia

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *