Lissabon – Ture uden for byen

Der er dejligt i Lissabon, men måske får du også tid og lyst til at tage en tur væk fra byen. Her kommer et par idéer til ture, du kan tage på:

Den mest oplagte tur at tage på er over til den imponerende statue Cristo Rei, som kan ses i horisonten fra mange af byens udsigtspunkter. Det 110 meter høje monument (selve statuen er 28 meter) står på den modsatte bred og nås med “havnebus” fra Cais do Sodre-terminalen til Cacilhas. Du kan købe en tur-retur-billet for 1,45 euro. Overfarten tager 7 minutter.

Udsigt Båd

Udsigt til Cristo Rei fra båden

Når du kommer til Cacilhas kan du gå langs kajen til en elevator, der tager dig op til en platform. Herfra er der en solid gåtur (ca. 1 time) videre op til statuen, som blev rejst i 1959, som en tak til Gud for at have skånet Portugal for 2. verdenskrigs rædsler.

CristoReiStatue
Der kører en bus (nr. 101), men desværre kunne jeg ikke finde den  eller køreplanen under mit besøg. Jeg tog derfor en taxi retur. Det kostede ca. 5 euro.
Statuen er åben dagligt fra 9-19.30. Vær forberedt på en lang kø. Man kan kun komme op med en elevator, hvori der kan være ca. 10 personer ad gangen.

En anden oplagt tur er at tage toget til Sintra, en by på Unescos Verdensarvsliste 31 km nordvest for Lissabon.

Sintra6

Der kører tog flere gange dagligt mellem Rossio og Sintra. Turen tager ca. 40 minutter og koster ca. 5 euro tur-retur.

Sintra Banegård

Kunst på banegården i Sintra

I Sintra finder du Sintra-paladset, som oprindeligt var en maurisk borg. Den har siden undergået ombygninger og udvidelser og har tjent som kongernes sommerresidens. Der er gratis entré om søndagen. Der er både guidede omvisninger og audioguides på egen hånd, men det er også muligt at gå rundt på egen hånd og læse skiltene på engelsk og portugisisk.

PalaceSintra11

Udover paladset er der også flere andre museet i byen, foruden de fine gamle stejle brostensbelagte gader. Der er også busser til de nærliggende seværdigheder: Pena park og palads, de mauriske ruiner, et kapucinerkloster, Monserrate Park og palads og Queluz palads.

SintraGade1

Fra toget til og fra Sintra kan du se Aqueduto das Aguas Livres, som er en vandforsyning til Lissabon fra 1748. Den er 70 m i højden og bygget efter romersk forbillede. Den er smuk at se fra toget, men det er også muligt at komme derop og få en smuk udsigt fra toppen.

Læs om Lissabons historie her og rejsetips til mad, shopping og overnatning her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *