Conditoriet La Glace

Conditoriet La Glace er en københavnsk institution, hvor kager har kunnet købes og nydes siden 1870. Jeg var til foredrag om La Glaces historie og traditioner.

la-glace

La Glace befinder sig i det indre København i Skoubogade 3-5, for det gamle konditori er nemlig blevet udvidet, så der nu er bedre plads til de mange kagehungrende kunder. Før var det kun i nr. 3, man kunne nyde den berømte sportskage!

Lagkage La Glace

Og sikke en nydelig og vellykket udvidelse!

Interiør La Glace
Det er så gennemført i stilen, at man ikke aner, hvor det gamle ender og det nye begynder. Her i den nye del kan man komme til foredrag med ejeren af La Glace, Marianne Stagetorn Kolos, der fortæller om La Glaces historie, bygningen, kagerne og arbejdet i konditoriet. Alt sammen levende og spændende og, selvfølgelig, ledsaget af velsmagende kager!

Visitkage La Glace

Foredraget varer to timer med en indlagt pause, hvor der er mulighed for at besøge den nye førstesal, Mezzaninen. Her kan man kigge ind i Gæstesalonen, der kan lejes til private arrangementer, en lille del af produktionen og så selvfølgelig handle i gavebutikken.

Gæstesalon La Glace

Det er nemt at købe sig fattig her i pausen med alle de fine kager og smukke dåser.

Jeg kan absolut anbefale at tage til et foredrag, både som turist eller lokal. Det er underholdende, oplysende og byder på gode kager!

Gavebutik La Glace

Læs mere om København her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *