Tips til ferie med hund

Ferie med hund behøver ikke være synonym med camping i norske fjelde, hvor man bliver ædt levende af myg.

Det kan sagtens betyde spændende byer, caféer og hotelovernatninger, hvis bare man planlægger det rigtigt.

Mig og Tullia i Kiel

For vores vedkommende betyder ferie med Tullia bilferie, da hun er en stor hund, som man ikke kan putte i en taske og tage med i et fly.
Det gør nu heller ikke noget, da et af de bedste steder at feriere med hund er Tyskland, som nemt nås med bil.

Tyskere er generelt ikke bange for hunde, heller ikke store hunde. Her findes mange hoteller, hvor hunde er tilladt. Der står om sommeren mange vandskåle ude på gaden ved caféer og små butikker, hvor hunde kan drikke. Der er  mange fortovscaféer og restauranter med udendørsservering, hvor man kan spise uden at skulle efterlade hunden i bilen eller på hotellet.

Et andet godt bud er Sverige, hvor folk også er mere venligt stemt over for hunde. Vores første ferie med Tullia gik til Sverige, hvor vi havde lejet et sommerhus med rabat gennem Maxizoos Poteklub.

Find en feriebolig, hvor hunde er tilladt:

Find sommerhuse ved Novasol og dansommer. Se deres samarbejde med Maxizoos Poteklub her 

Find hoteller på hotels.com. Når du har søgt efter by og tidspunkt, kan du i venstre side vælge “kæledyrsvenligt” under faciliteter.

Husk:

  • Hundepas
  • Drikkedunk til hund (jeg kan anbefale denne type, da de er nemme at medbringe og har indbygget skål)
  • Hundesikkerhedssele eller bur til bilen, hvis I vælger bilferie
  • Hundemad, hundekiks og hømhømposer


Læs mine tips til håndbagage og sparetips til rejser

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *