Maltas historie

Påskeferien gik i år til Malta, som er en ø med en fascinerende historie, som denne uges indlæg skal handle om.

De første mennesker kom til Malta fra Sicilien omkring 5000 fvt. Disse folk begyndte omkring år 4000 fvt. at bygge templer på øen. Disse templer er i dag verdens ældste stående bygningsværker. De findes flere steder på Malta, men nær Valetta findes Traxien-templerne, som er de mest besøgte. Tempelkulturen stoppede brat ca. 2500 fvt. Hvorfor vides ikke.

Den næste spændende periode i Maltas historie begynder ca. 800 år f.Kr., hvor fønikerne koloniserede Malta. Fønikere var et driftigt folkefærd, der kom vidt omkring. De introducerede folkene på Malta til det fønikiske alfabet, og nogle mener, at det særprægede maltesiske sprog er den sidste rest af det ellers uddøde fønikiske sprog. Der findes fønikiske fund på det arkæologiske museum i Valletta.

Sicilien ligger tæt på Malta, og da Sicilien i 735 fvt. blev en græsk koloni, slog en del grækere sig ned på Malta også. I 218 fvt. blev Malta så en del af den romerske provins, Sicilien. Hovedbyen var da Mdina/Rabat, der dengang hed _Melita_, honning på latin, da Malta var berømte for at producere sød honning. Allerede i år 60 kom kristendommen til Malta. Det var ingen ringere end selve apostlen Paulus og evangelisten Lukas, der bragten kristendommen til øen. De to herrer var på vej til Rom med skib, men pga. et stormvejr strandede de på en lille klippeø ved indsejlingen til den bugt, der nu hedder St. Paul’s Bay, Paulusbugten.

Malta kom under arabisk styre i 869, og på trods af religiøse forskelle levede de fredeligt side om side med de kristne på øen. I 1091 blev øen indtaget af normannerne. I år 1530 blev øen givet til johannitterridderne af Kejser Karl V. Ridderordenen blev senere kendt som malteserridderne, og deres historie ses bedst i øens hovedstad Valletta, som er anlagt af dem i 1566.

 

 

I 1798 bliver Malta indtaget af Frankrig under Napoleon. Allerede i 1800 tvinger England Frankrig bort fra øen, og Malta kommer under engelsk herredømme fra år 1814. I 1921 gør folket dog oprør og opnår selvstyre, men hører stadig til det britiske imperium indtil 1964. Malta kommer i 2004 med i EU.
Det britiske fortid fornægter sig ikke. Man kører stadig i venstre side af vejen, der er røde telefonbokse og ikke mindst mange engelske turister.

 

 

På Malta er der dog også lidt danske forbindelser. Maltas flag er en gave fra normanneren Roger I. Roger tog magten på Malta i 1090 og blev så godt modtaget på Malta, at han ifølge legende delte sit banner i to, og forærede malteserne halvdelen. Rogers banner havde fire kvadratiske røde og hvide felter. Malta fik altså et rødt-hvidt flag i to lige store felter. 129 år senere forærede malteserridderne Danmark et flag: I slaget ved Lyndanis i Estland i 1219, hvor Valdemar Sejr forsøgte at kritsne estlænderne, deltog johanniterriddere, og den 15. juni sled deres flag sig løs, steg mod himlen og dalede ned i favnen på den danske konge. I 1942 fik Maltas flag en lille tilføjelse, nemlig et billede af det Georgskors, som den engelske konge sendte som anerkendelse til Maltas tapre befolkning.

Folklore på er der en del af på Malta: på kirkerne vil du se to ure. Det ene er malet på, og det skal forvirre fanden, så han forsvinder igen. På mange hustage vil man se tyrehorn, der skal skræmme onde ånder væk. På de små fiskerbåde vil du se et ondtafværgende øje (L-Għajn).

For at opsummere har Malta en rig og spændende historie, og hele 3 placeringer på UNESCOs verdensarvsliste. Det er hele den malteserridderanlagte by Valletta, de forhistoriske templer og Hal Saflieni Hypogeum, et forhistorisk begravelsessted.

Vores allesammens H. C. Andersen besøgte Malta i 1840, hvor han fik tid til at se katedralen og Stormesterens Palads i Valletta, hvor han især var begjestret for våbensamlingen. Han tog også en tur til Mdina, hvor han fik set katedralen og katakomberne.

Læs om Maltas seværdigheder her og rejsetips og budget her.

One Comment

  1. Pingback: Maltas seværdigheder – Vendelia

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *