London, Victoria & Albert Museum og mere Spies-farce

På vej hjem fra Malta tog vi en enkelt overnatning i London for at besøge Victoria & Albert Museum, som jeg gerne har villet besøge i flere år.

Vi fløj fra Malta til London Luton, som ligger pænt uden for London. Det tager 1 time at komme til London Victoria St. med tog, men vi var så uheldige, at alle tog var aflyst pga. en brand, så det endte med at tage os halvanden time at komme dertil.

Vi havde booket et værelse gennem Spies på Ambassador’s Hotel, der ligger i Kensington, og dermed var perfekt til et besøg på museet og derfra direkte til Gatwick. Hotellet var fint, men vores værelse lå i kælderen ved siden af vaskerummet og var uden vinduer. Det er altid en smule skummelt at bo i et værelse uden vinduer, men at være ved siden af vaskerummet gav endnu mere en fornemmelse af at være på et skib med den konstante brummen og raslen. Jeg var ikke imponeret af Spies’ standard! Jeg håber så sandelig vores næste hotel gennem Spies bliver bedre!

Beliggenheden var der dog intet i vejen med, og vi kunne næste morgen gå hen til Victoria & Albert Museum på under en halv time. Museet åbner kl. 10 og har gratis entré. Vi betalte 3 £ for at få opbevaret vores kuffert, og så slog vi os ellers løs i de næste to timer.

Vi prioriterede at se vase- og skulptursamlingen, som begge er imponerende. Man kan snildt bruge mere end to timer, og det er ikke sidste gang, jeg har besøgt det museum. Det blev oprettet i 1852 for at gøre kunst tilgængeligt for den britiske arbejderklasse samt uddanne og inspirere håndværkere. I 1899 lagde Victoria grundstenen til den nuværende museumsbygning og i den anledning skiftede navn fra Museum of Manufacturers til Victoria & Albert Museum.

Vi spiste frokost på cafeen, som er verdens ældste museumscafé. Der er tre rum med hver sin udsmykning. De er alle tre en oplevelse værd. Desværre er der ikke blid pianomusik til, men man har lov til at drømme, mens man er der.

Kl. 12 forlod vi museet og gik til Knightsbridge, hvor vi tog undergrunden til Victoria St. Her skiftede vi til Gatwick Express, og så gik turen tilbage til Danmark.

Budget
Her er en oversigt over, hvad vi brugte af penge på turen. Planen var selvfølgelig at tage toget fra Luton og ikke en taxa. Men alt i alt er London en dyr by. Alt er i £ med mindre andet er angivet.

Entréer:
Opbevaring af kuffert 3
Entréer i alt: 3 £

Frokost:
V&A Café 19,85
Aftensmad:
M&S 5,80
Anden mad og drikke:
King’s Head 9,35
Mad og drikke i alt: 35 £

Transport:
Taxa fra Luton – London 87,45
Billet Knightsbridge – Victoria St. 9,80
Gatwick Express 39,80
Transport i alt: 137,05 £

Hotel: 846 kr.
Flybilletter: 1542 kr
Turen i alt: 444,05 £ = 3939,46 kr.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *