Billige destinationer

Det kan være dyrt at rejse, så hvor kan man rejse hen, hvis der er lavvande i kassen?

Ungarn
Et af mine absolutte favoritter blandt de europæiske hovedstæder er Budapest. Det er bare en charmerende by med fantastisk kultur, dejlig mad og behagelige mennesker. Og så er det rørende billigt ift. danske priser.
Læs mere om Budapest.

Kroatien
Kroatien er et land, jeg gerne vil udforske noget mere. På min liste over steder, jeg gerne snart vil hen og Split. Jeg har kun besøgt Zagreb, som fluks skød sig ind på top 5 over bedste europæiske hovedstæder, jeg har besøgt.
Læs mere om Zagreb.

Grækenland
Den græske økonomi er stadig ikke den bedste, hvilket gør det billigt at være turist i landet. Der er mange steder at besøge i Grækenland – lige fra kultur og historie i Athen til afslapning, badeferie eller fest på alle øerne.
Læs om Athen og Kreta.

Portugal
Et uventet, men forholdvist billigt sted at besøge er Portugal. Lønningerne er ret lave i Portugal, så det kan udnyttes, når man er turist.
Læs om Lissabon.

De baltiske lande
Et altid populært sted til en billig forlænget weekend er en af hovedstæderne i de baltiske lande. Jeg har besøgt både Riga, Tallinn og Vilnius og kan berette, at de er charmerende på hver deres måde. Tallinn har et smukt historisk genopbygget centrum med fokus på det middelalderlige, mens Riga er længere fremme i tiden, nemlig med den smukke jugend-stil som det dominerende. Vilnius er mere i baltisk Paris med brede boulevarder med klassicistiske bygninger. Alle tre kan varmt anbefales.
Læs mere om Riga her og læs mere om Tallinn her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *