Gastronomia Smeralda – Strøby Egede og Karlslunde

I denne uge står den på en anmeldelse af Gastronomia Smeralda – en italiensk restaurant, som findes i både Karlslunde og Strøby Egede.


Vi besøgte Gastronomia Smeralda i Strøby Egede, som ligger smukt med udsigt til vandet. Restauranten er ikke stor, men den er til gengæld både populær og hyggelig. Det kan være en god idé at reservere bord!


Og jeg forstår så sandelig godt, hvorfor den er så populær. Den er en af den slags italienske restauranter, hvor maden smager, som var du i Italien. Et glimrende sted at besøge, når rejsefeberen melder sig, så man lige kan få et lille “fix”, inden næste tur.

Vi fik den skønneste omgang bruschetta til forret, som er de mest smagfulde bruschetta, jeg har fået uden for Italien!

Til forret fik jeg gamberoni, som er spaghetti med tigerrejser i en stærk tomatsovs, og Morten fik penne altopalato. Begge dele smagte aldeles fabelagtigt.

Betjeningen var venlig, hurtig og opmærksom, så jeg kan absolut anbefale stedet. Besøger du restauranten i Strøby Egede, kan du på vejen til eller fra slå et smut inden om Vallø og kigge til slottet.


Læs mere om Køge Museum og seværdigheder i Køge

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *