Gaveidéer til rejseentusiasterne i dit liv (eller dig selv)

Så er det blevet den tid på året, hvor gavegivning er i højsædet, og jeg iler derfor med at bringe denne liste over gaveidéer til alle de rejseentusiaster du kender – eller måske til dig selv?

Der er for enhver pengepung. Jeg har inddelt listen i max. 100 kr., max. 500 kr. og over 500 kr.

Max. 100 kr.:

Første punkt på listen er et kuffertmærke til 35 kr. Jeg elsker farverige kuffertmærker, så man kan genkende sin kuffert i mængden. De holder sjældent så længe, fordi de lever et hårdt liv på en kuffert.

Jeg ved, at mange er glade for et etui til deres pas, så jeg har fundet et, der matcher kuffertmærket til 66 kr. Jeg har ikke helt selv forstået koceptet, men sødt ser det ud.

Her er et lille hint, hvis du kender en, der har en tendens til at overpakke: Bogen How to Pack til 66 kr.
Du er selvfølgelig også velkommen til at henvise til min pakkeguide 🙂

Næste forslag er en rejsebog. Man kan sagtens finde fine rejsebøger til under 100 kr. Bogens kvalitet afhænger først og fremmest af forfatteren og ikke af prisen. Her har jeg fundet en fra Lonely Planet til 71 kr.

Uh, hvor er dette krus  fantastisk med et verdenskort, så man kan drømme sig væk, mens man nyder en kop the! Kruset koster 81 kr.

Mit sidste forslag under 100 kr. er en bog til rejsenoter, så man kan holde styr på kommende rejser, og rejser man har været på. Jeg har fundet denne til 91 kr.

Max. 500 kr.:

Jeg gad sørme godt at have denne kalender fra Lonely Planet hængende, så jeg kunne få føjet endnu flere destinationer til min ønskeliste. Kalenderen koster 101 kr.

Her er endnu et fint krus. Denne gang er temaet eventyr, og det koster 102 kr.

Disse søde juletræskugler med verdenskort til 127 kr. må godt komme på mit juletræ, når jeg ikke kan holde jul i udlandet.

Det er altid et hit at modtage en rejsebog, som man kan søge inspiration i. Du kan finde “Turen går til”-serien fra 160 kr. her.

Som det fremgår, kan jeg godt lide kort. Her har jeg fundet et verdenskort, så du kan se, hvor du mangler at rejse hen til 172 kr.

Moleskine har lavet en serier af City NoteBooks, som du kan bruge før og under dine rejse til forskellige byer. De er i den sædvanlige Moleskine-stil, så nemme og praktiske at have med. Du kan finde dem her fra 176 kr.

Det japanske firma Traveller’s Notebook har lavet en lille bog, som du kan tilpasse fuldstændigt individuelt. Den består af et læderomslag med elastikker, og så kan du ellers tilpasse indholdet. Vil du have blanke sider, en kalender osv. Kun din fantasi sætter grænsen. Her er min snart 1 år gamle Traveller’s Notebook i størrelse Passport. Du kan købe dem her fra 359 kr.

Over 500 kr.:

Enhver rejseentusiast drømmer om at eje en globus – mig selv inklusiv. Jeg har fundet en National Geographic Globuslampe og en klassisk globus her. De koster begge ca. 600 kr.

Mit sidste forslag er en kabinekuffert. Jeg er faldet over denne fine kabinekuffert fra tyske Horizn, Model M, hvor der er plads til en computer og tablet foran. sammen med billetter og andet rejsegrej. Derudover er det nogle smarte hjul kufferten er udstyret med, så man ikke bliver irriteret på den! Den koster 229 euro.

Læs sidste års gaveidé her.

Dette er ikke et sponsoreret indlæg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *