Nara – Japans første hovedstad

Et af Japanturens absolutte højdepunkter for mig var at besøge Nara, som var Japans første hovedstand, men nu er et UNESCO World Heritage site og hjemsted for sikahjortene.

Vi fløj fra Tokyo til Osaka og tog et tog direkte fra Osaka til Nara (læs mere om tips til transport i Japan her). Vi havde booket en overnatning på Hotel Pagoda, som jeg varmt vil anbefale.

Hotel Pagoda ligger centralt ift. de forskellige seværdigheder i Nara, og vi havde udsigt til hjortene fra vores vindue! Men ikke nok med det, er værelserne indrettet i Japansk stil og sko er ikke tilladt. Det var rigtigt charmerende og et meget behageligt ophold.

Vi fik smagt lokale specialiteter om aftenen på Restaurant Parco. Vi fik okonomi-yaki, som er en slags pandekage med fyld i dejen, som man steger ved bordet, og umeshu, der er blommervin.

Næste dag stod den på hjortefodring og sightseeing!

Vi begyndte dagen ved templet Todai-ji, som er et buddhistisk tempel. Det er verdens største træbygning. Det ligger smukt omgivet af kirsebærtræer, og på hver side er de gyldne spir fra to store pagoder, som ikke er der mere. Inde i templet er der verdens største bronzestatue af Buddha, kaldet Daibutsu.

Herefter gik turen videre til Kasugahelligdommen, som hører til den oprindelige japanske religion Shinto. Normalt er shintohelligdomme brune, mens buddhistiske er røde, men dette er rødt. Her ses de små butikker, der sælges lykkeamuletter.

På turen hertil fik jeg købt nogle sika senbei (hjortekiks), som jeg kunne give til hjortene, som går frit rundt i byen. Sikahjortene er hellige og anses for at være beskyttere af byen. De elsker kiksene, og især de lidt ældre hjorte er gode til at bukke for at få kiks!

Vi gik gennem Nara Park og fodrede flere hjorte på vores vej over for at se et historisk japansk hjem, som er åbent for offentligheden.

Vores sidste stop på turen var den japanske have Isuien fra Meiji-tiden (1868-1912). Det er en rigtigt flot japansk have, og vi var så heldige at få en omvisning af en frivillig guide, der kunne forklare os om teknikkerne, og hvorfor netop denne have er så berømt. Det eneste minus ved haven var manglen på sikahjorte 😉

Læs med i næste uge om Kyoto.
Du læse mine tips til at være turist i Japan her, og om transport i Japan her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *