Danmarks Jernbanemuseum i Odense

I weekenden gik turen til Odense, hvor vi bl.a. fik besøgt Danmarks Jernbanemuseum.

Danmarks Jernbanemuseum ligger lige ved Odense Banegård (logisk nok). Udgangspunktet er en drejeskive, hvoraf de 19 spor er overdækket og udgør størstedelen af museet.

Her går man rundt i remisen og kan se, de mange lokomotiver og vogne, der er indsamlet. Mange af dem kan man komme ind i og rigtigt mærke historiens vingesus.

Udstillingen er krydret med fine oplysende skilte og mange små videoklip, hvor størstedelen af dem faktisk indeholder, det tog, som man står lige ved. Det gælder f.eks. den “traktor”, der er en del af Olsen Banden på Sporet.

Der er også rigtigt mange fine modeller af både tog og skibe, og en stor afdeling for børn, hvor man kan lege med modellerne.

En af modellerne adskiller sig dog fra de andre, nemlig minitoget, som kan komme ud at køre med rundt om museet. Da vi besøgte museet, kørte toget udendørs, men det kan også køre indendørs.

Der er også en rigtigt fin specialudstillingen om togrejser, hvor den ene del fokuserer på luksustogrejser og den anden del på interrail. Den er kløgtigt bygget op og meget interessant.

Man kan også kigge ind i værkstedet samt komme uden for, og kigge på togene her.

Jeg har, indrømmet, en svaghed for tog og toghistorie, men jeg synes, det var en rigtigt god og velformidlet museum. Der var en god diversitet i samlingen, så man ikke kom til at kede sig.

Vi afsluttede vores besøg i Odense med at besøge Arkaden Food Market, som jeg absolut kan anbefale! Det er en Food Court med mange forskellige boder med hver sit tema (japansk, marokkansk, italiensk osv.) og en stor bar. Du køber mad i boderne og drikke i baren og sætter dig i fællesområdet. Det er meget vellykket, hyggeligt og velbesøgt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.