Min mand og jeg smuttede på en endagstur til Sønderjylland i det gode vejr.

Vi begyndte dagen i Augustenborg, hvor vi kiggede på slottet. I den ene ende af slotpladsen ved de gamle staldbygninger findes et minimuseum, hvor slottets og familiens historie kort gennemgås.

Bagefter gik vi en tur i den smukke have og skulpturhaven.

Fra haven er der en fantastisk udsigt over vandet.

Efter vi gik en kort tur i byen, men som skiltet ved Augustenborg fortæller, er byen ganske rigtigt en flække. Vi kørte derfor videre til Sønderborg, hvor vi besøgte Sønderborg Slot.
Derefter spiste vi på Restaurant Colosseum, der har en lækker beliggenhed ned til vandet og med udsigt til Sønderborg Slot. Menukortet bød på traditionel dansk mad. Det var veltilberedt, lækkert og kom hurtigt.

Vi endte besøget med en slentretur i gågaderne, som byder på alt, hvad et shoppehjerte kan forlange, inkl. caféer, pubs og dessertsteder til trængende turister!