Langt om længe fik jeg taget mig sammen til at besøge Slagter Stig & Co. i Køge.
Slagter Stig hører egentligt hjemme på Møn, nærmere bestemt i Stege, som du kan læse mere om her, hvor slagterforretningen med den tilhørende restaurant Støberiet ligger.
Konceptet fra Stege blev dog så populært, at det blev besluttet at udvide til også at have et spisested i Køge, nemlig Slagter Stig & Co.
Restauranten ligger på den kedelige side af havnen, men i nye fine lokaler, og stedet er hyggeligt og pænt indrettet.
Konceptet er, at du vælger dit kød ved slagterdisken, hvorefter det tilberedes og serveres ved bordet. Drikkevarer tapper du selv ved hjælp af en lille nøgle, og så forsyner du dig fra den velassorterede tilbehørsbuffet, hvor der er salater, grillede grøntsager, forskellige kartofler, saucer, brød osv.

Alt er meget veltilberedt og velsmagende, og ingen går slutne derfra! Jeg fik taget billeder af vores forret, tapassnack, og desserten, tarte tartin, men jeg glemte vores hovedret, som var herregårdskotelet.

Maden er virkelig god, anretningen er smuk, men kvaliteten og det æstetiske til trods er der en uformel stemning uden at blive Jensen’s Bøfhus. Og så lige en cadeaux til vores tjener, som var virkelig sød og professionel.
Læs om andre spisesteder i Køge her og læs om seværdigheder i Køge her.
Pingback: Anmeldelse: MenuCard – spar penge på restaurantbesøg – Vendelia