En-dags-tur til Helsingborg

En lørdag, hvor vejret var skønt, besluttede vi at tage en tur til Helsingborg og går en tur.

Vi kørte til Helsingborg, hvor vi tog en af ForSea-færgerne (vi kom med Aurora begge veje) til Helsingborg. Det er utroligt nemt, da færgerne sejler ca. hvert kvarter, så du behøver ikke at bestille en billet på forhånd. Overfarten tager 20 minutter, og det mest imponerende er, at færgerne er eldrevne! Det er derfor en meget stille, rolig og miljørigtig overfart.

Kronborg set fra Aurora

Hvis du tager bilen med, så husk at melde din BroBizz til Autobizz Smart, da du så får overfarten til den billigste pris. Kører du ud og hjem samme dag, betaler du 205 kr. på den danske side og 1 kr. på den svenske side.


Terrassetrapper og Kärnan

Helsingborg er en gammel by, og den ældste del er omkring Kärnan, som er det eneste tårn, der er tilbage fra den oprindelig befæstning. Der blev i 1903 bygget de imponerende terrassetrapper op til Kärnan og den omkringliggende park fra gågaderne. Der er meget hyggeligt og en god udsigt derfra.

Kärnan

Det er mægtigt hyggeligt at gå rundt i de gamle gader i Helsingborg. Der er små skilte på mange huse med bygningens historie. Vi fandt f.eks. dette skilt ved Tycho Brahe-pladsen og -brønden.

Tycho Brahe-brønden

Der er mange lækre spisesteder, hvor man kan stille både den store og lille sult mellem de fine pladser, parker og butikker. Vi kom forbi Café Sweet House, hvor vi ville prøve deres pandekager og vafler. Vi vidste ikke rigtigt, hvad “special” indebar, men det viste sig at være en eksplosion af banan, jordbær og chokolade!

Med maverne fulde gik turen til Väla, som er et storcenter med ca. 200 butikker lidt uden for Helsingborg. Lige i nærheden ligger også diverse gør-det-selv-butikker, en enorm IKEA og en City Gross. Hvis du ikke er i bil, kan du komme til Väla med bus 2, 22 og 24.

Det er faktisk et rigtigt hyggeligt center, hvor en del af det, er lavet som “udenfor” og med et lille tog i loftet.

Læs mere om Helsingborg og omegn i mit indlæg om Landskrona og Hven.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.