I denne uge handler det om Serbiens hovedstad, Beograd, og dens spændende historie.
Byen Beograd nævnes første gang ved dette navn i 800-tallet. Man kan dog spore beboelser helt tilbage til neolitisk tid, som er mellem 3900-1800 f.v.t.
I det 3 årh. byggede en keltisk stamme ved navn Scordisci en fæstning på stedet, hvor floderne Donau og Sava mødes og kaldte den Singidun. Da romerne indtog fæstningen omkring år 75, omdøbte de stedet til Singidunum. Beograds universitet hedder iøvrigt i dag Singidunum University.
Romerne udbyggede byen til en fuld romersk by med forum med templer, bad, kloakering og akvædukt.
I 441 indtog hunnerne med Attila i spidsen byen, der kom ind i en omskiftelig periode med forskellige erobrede som gotere, byzantinere og ungarere.
I 1200-tallet kom slaverne til byen som de kaldte Beograd, Den skønne hvide by på slavisk, efter den hvide limsten, som romerne havde bygget byen af. Byen blev hovedstad i Serbien i 1403. Det betød dog ikke varig fred og stabilitet.
Osmannerne indtog i 1521 Beograd, og en perioden med erobringstogter ind i Ungarn og Østrig begyndte. Beograd spillede også en rolle i de østrigsk-tyrkiske krige i 1700-tallet, og skiftede til at tilhøre den ene og den anden. I 1791 blev byen dog en del af Osmannerriget.
I 1816 gjorde Miloš Obrenović opstad mod det tyrkiske overdømme og Serbien opnåede indre autonomi. Beograd blev endnu engang den serbiske hovedstad.
Efter 1. Verdenskrig blev Beograd hovedstad i “Serbernes, Kroaternes og Slovenernes kongerige”, som senere blev til Jugoslavien.
I 2003 blev Beograd hovedstad for forbundsstaten Serbien og Montenegro indtil Montenegro løsrev sig i 2006.