Markaryds Elgsafari

I denne uge handler det om elgsafari i Sverige! Pak bilen eller sæt dig i toget og vent på det storslåede syn.

Ca. 1 times kørsel fra Helsingborg ligger Markaryd, hvor Smålandet Markaryds Älgsafari holder til.

Bagsiden af butikken, café og restaurant set fra gedernes indhegning

Du kan køre ind i egen bil på de 3 km vej, eller du kan hoppe på toget hvor du får en 55 minutter land tur. Det er en smule billigere med toget end i egen bil. Under alle omstændigheder, er der elggaranti!

Udover elgeområdet er der også et område for amerikanske bison, som er mere åbent end skovområdet, hvor elgene holder til.

Amerikansk bison, som var meget social!

I indgangsområdet finder du en indhegning med geder, Restaurang älgtornet, souvenirbutikken og Café Vaffelstugan (vaflerne kan varmt anbefales – de er meget sprøde og lækre!).

Vafler fra Café Vaffelstugan

Café Vaffelstugan ligger i en gammel hyggelig smålandsk bygning og her kan du få lækre vafler og is. Restaurang älgtornet er til gengæld helt nybygget fin restaurant, hvor gamle Kong Harald, en udstoppet elg, byder dig velkommen. Her er brugt de bedste råvarer til bl.a. bisonburger og kødboller af elgkød. På toppen er der fin udsigt over hele området.

Kong Harald

Sejler du over med ForSea, kan du om mandagen få rabat på entreen til Smålandet.

Læs også om min en-dags-tur til Helsingborg her og om Landskrona og Hven her.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.