Goslar – middelalder, museer samt bindingsværk og brolagte gader

Den gamle kejserby Goslar, som også er at finde på UNESCOs verdenskulturarvsliste, ligger nord for Harzen ved floden Gose. Det er en rigtig middelalderby med sine talrige kirker, tårne, bindingsværkshuse og brolagte gader, hvor man kan gå i fred og ro.

I Goslar finder du mange kirker fra 1100- og 1200-tallet samt 2 historiske hospitaler, der kan besøges, fra det 13. og 15. århundrede. Derudover byder byen også på museer. Det er altså en by med meget at byde på for de interesserede turister!

Museer

Mönchehaus Museum er et museum for moderne kunst med skiftende udstillinger. Museet blev åbnet i 1978 for at give plads til udstillinger med de kunstnere, der modtog den fornemme pris Goslarer Kaiserring. Museet holder til i et smukt gammelt bindingsværkshus fra 1528 kendt som “Ackerbürgerhaus”.

Zinnfigurenmuseum er som navnet antyder et museum fyldt med tinfigurer, der bl.a. viser Goslar by i miniatureformat med beboere af tin. Museet huses i Lohmühle en gammel restaureret møllebygning. Godt museum for børn og barnlige sjæle.

Museum im Zwinger huser alverdens rustninger og våben i det fine Zwinger-tårn. Tårnet blev bygget fra 1517-1524 af sandsten. Efter sigende bestod mørtlen af okseblod, kvark, gedemælk og hestehår!

Den tidligere mine Rammelsberg er også at finde på verdenskulturarvslisten. Her har nemlig været minedrift utroligt længe. Arkæologerne mener, at der allerede for 3000 år siden begyndte at blive udvundet malm her. Minen er første gang nævnt i 968. Minen blev lukket i 1988. Der er nu et museum, hvor du kan prøve at være minearbejder for en dag.

Seværdigheder

Den middelalderlige torveplads er fin i sig selv, men er også hjemsted for det fineste klokkespil med figurer, der spiller dagligt kl. 9, 12, 15 og 18. Se også brønden med den kejserlige ørn, samt bygningen Kaiserworth fra 1484, der nu er et hotel. Den var tidligere laugsbygning for klædehandlere. Her findes også rådhuset, som kan besøges. Den gamle rådsal, Huldigungssaa, har sengotiske væg- og loftsmalerier.

Kaiserpfalz er et borgkompleks i en sydlige del af Goslar nær Rammelsberg. Her har været kejsere siden 1000-tallet indtil en brand i 1289. Bygningerne har dog været i brug til bl.a. fængsel siden. Komplekset blev optaget på UNESCOs liste i 1992.

Breites Tor er en middelalderlig bymur fra 1443.

Frankenberger Plan er endnu en markedsplads i Goslar. Den er anlagt i det 12. århundrede og emmer stadig af middelalderlig idyl.

St. Annenhaus den ældste bevarede bindingsværksbygning fra 1488.

Læs om et kort ophold i Goslar på vej til Heilbad Heiligenstadt

Få 220 kr. i rabat på dit næste ophold med Airbnb ved at bruge dette link.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.