Skovtårnet

I det dejlige sommervejr gik turen til Skovtårnet ved Camp Adventure.

Midt inde i skoven ligger det smukke Skovtårn, som majestætisk tårner sig op over trætoppene.

Når du ankommer til Camp Adventure, skal du først bruge din billet til at komme ind på stien til Skovtårnet. Det er en plankesti, der fører dig omkring en kilometer ind i skoven og frem til skovtårnet.

Det er en meget smuk tur, og træstien gør, at turen kan gøres af gangbesværende.

Når du kommer frem til Skovtårnet, skal du scanne din billet igen for at komme ind og begynde opstigningen. Turen op foregår på en sneglegang, ligesom i Rundetårn, så det går forbløffende let. Et godt stykke tid følges du op med det indvendige træ, men pludseligt er du over trætoppene og kan nyde en storslået udsigt.

Udsigten viser den omgivende skov fra Gisselfeld Kloster, som er meget smuk og fredfyldt. Her er ingen larm fra biler, så man kan rigtigt lade op i den smukke natur.

Jeg er ikke specielt god til højder, men jeg synes ikke, at det var et problem at komme op i Skovtårnet. Det føles utroligt solidt, og gangen op er bred, så man kan gå yderst, inderst eller i midten efter præference.

Jeg fulgtes med andre, der heller ikke var glade for højder, som havde lidt udfordringer, på steder, hvor man kommer over træerne. De sagde, at hvis man lige holder ud, bliver det bedre, når man kommer lidt længere op, og at det absolut var turen værd!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.