Magiske München

I denne uge handler det om seværdighederne i Bayerns hovedstad, München.

München, hvis navn kommer af mönchen, munke, er Tysklands 3. største by. Byen begyndte egentligt som en samling benedektinermunke i 800-tallet, og i 1158 byggede byggede Henrik Løve en bro over floden Isar og grundlagde byen apud Munichen, hos munkene, som blev til München.

Rathaus

Her kommer min liste over spændende seværdigheder i München:

Frauenkirche indvendigt

München Frauenkirche: Åben dgl. 7.30-20.30. Kirken er et berømt vartegn for München fra 15. århundrede. Den imponerende gotiske katedral kan rumme 20.000 folk. Den blev beskadiget under anden verdenskrig, men er siden blevet genopbygget. Den er især berømt for de byzantinsk-inspirerede tårne og for at være sidste hvilested for hertugerne af Bavaria.

Pinakothek Museerne: Åben 10-18, lukket mandag. Pinakotheket består af tre kunstmuseer: Alte Pinakothek, hvor de gamle mestre hænger, Neue Pinakothek med fokus på 1800-tallet og Pinakothek der Moderne, hvor der er moderne kunst. Alte Pinakothek blev bygget i 1826 af Ludwig I og var på det tidspunkt verdens største museum. Byggestilen dannede forbillede for mange senere museer.

Afdelingen om flyhistorie, hvor man kan se ned til afdelingen om skibe

Deutsches Museum: Åben dgl. 9-17. Et videnskabs- og teknologimuseum i verdensklasse, der appellerer til besøgende i alle aldre. Her er 50 udstillinger, mange demonstrationer lige fra elektricitet til musikinstrumenter samt en bred forskellige aktiviteter, hvor man selv kan blive involveret. Museets samling består af videnskabs- og teknologirelaterede objekter fra stenalderen til i dag.

Villa Stuck: Åbent tirs-søn 11-18. Museet hører hjemme i maler og skulptør Franz Stucks hjem. Samlingen huser kunst og arkitektur fra det 19.-21. årh.

BMW Museum set fra BMW Welt

BMW Museum: Åben tirs-søn 10-18. I den tyske bilindustris hjerte ligger BMW Museum og fortæller historien om BMW. Museet er i en futuristisk skålformet bygning med en indvendig spiralrampe med gamle biler og motorcykler. Overfor ligger BMW Welt, der fremviser de nyeste modeller (som er til salg for dem, der har den store tegnebog med).

Englischer Garten: Parken er en af verdens største byparker med sine 370 hektar og er grundlagt i 1789. Den blev bygget af soldater i fredstid for at lære dem nyttige landbrugsfærdigheder. Parken huser nu bl.a. en japansk have med tehus, eng med tilladt nøgensolbadning og en kunstigt skabt strøm i vandløbet ideel for surfere.

Nymphenburg

Nymphenburg slot: Åben dgl. 9-18. Sommerresidensen for de bayerske regenter blev bygget i 1664 for at fejre fødslen af Maximillian II Emanuel. Han forstørrede slottet, da han kom til magten. Dele af slottet er lukket for offentligheden, da den nuværende hertug bor her. Et af slottets kendetegn er det berømte Schönheitengalerie fra kong Ludwig I. Billedsamlingen består af 38 portrætter af kvinder fra München, både adelige og borgerlige. Næsten alle portrætterne er malet af hofmaleren Joseph Karl Stieler fra 1827-1861. Besøg også slotsparken, som er gigantisk!

Neuschwanstein slot set fra Mariabrücke

Neuschwanstein Slot: Åben dgl. 8-17. Et nyromantisk slot, der har tjent som inspiration for slottet i Disneys Tornerose. Slottet blev påbegyndt af Kong Ludwig II i 1869, som ønskede et slot inspireret af tyske riddere. Planen var, at han kunne flytte ind 3 år senere. Han kunne dog først flytte ind i 1884, 2 år før sin død. Slottet ligger fuldstændigt fantastisk med udsigt over Alperne og Alpensee små 2 timers kørsel fra München. Jeg kan dog ikke anbefale et besøg i højsæsonen – der er kø, kø og atter kø!

Babyorangutan i Tierpark Hellabrunn

Tierpark Hellabrunn: Åben dgl. 9-18. Hellabrunn er den første geo-zoo i verden, hvor man opdeler dyrene efter geografi og miljø, så man kan se dyrene i mere naturlige omgivelser. Den er kåret til den 4. bedste zoo i verden!

Læs om mit sidste besøg i München her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.