I Split boede vi på Vida Boutique Hotel uden for Diocletians palads.

Hotellet, eller hotellejlighedskomplekset ligger på Radmilovića ulica 51, lidt hævet over paladset. Det gør området meget roligt, men du er stadig i gåafstand fra paladset og havnen. Sådan cirka et sløjt stenkast væk.

Det er store behagelige værelser med smagfuld moderne indretning, velassorteret minibar, pudemenu og regnvandsbruser.

Derudover er der en fantastisk personlig betjening i receptionen af Lena, som tydeligvis elsker sin by. Vi fik en grundig introduktion til byen, seværdigheder og de bedste strande, da vi ankom. Vi fik også en velkomstdrink, og på min fødselsdag fik jeg en rose og en lille seddel med tillykke!

Jeg kan kun anbefale det dejlige og rolige hotel.
Dette er ikke et sponsoreret indlæg. Jeg modtager kommission for køb via affiliate links her på siden.