Dubrovniks historie

Dubrovnik var første stop på min tur i Kroatien denne sommer, så her kommer et indlæg om byens historie.

Dubrovnik eller King’s Landing for GoT-seriens følgere (se min GoT-byvandring her), er den gamle hovedby i republikken Ragusa, hvis motto var “Non bene pro toto libertas venditur auro”, hvilket betyder, at frihed sælges ikke godt for alverdens guld.

Republikken bestod mere eller mindre kun af en smukke kystby Dubrovnik og varede fra 1358-1808, hvor byen kom under Napoleons herredømme og i 1814 blev området indtaget af østrigske tropper. Fra 1868-1918 hørte det officielt til Østrig-Ungarn. Byen ændrede efter 1. verdenskrig navnet fra Ragusa til det nuværende Dubrovnik, som betyder egelund.

Hvis vi springer tilbage i tiden blev byen grundlagt i det 7. århundrede ifølge Constantin VII af beboerne fra Epidaurum (nuværende Cavtat), hvis by var blevet ødelagt af de indvandrende slavere.

Slaverne slog sig dog ned tæt ved og kaldte deres nye by Dubrovnik. I løbet af det 12. århundrede smeltede de to byer sammen, da kanalen, der adskilte de to byer, blev fyldt. Denne kanal er den nuværende hovedgade, Stradun.

Stradunen

Arkæologien peger dog på, at byen faktisk er ældre, og den ideelle position mellem byerne Budva og Korcula, gør det sandsynligt, at skibe ville gøre holdt her for vand.

Byen hørte under det byzantinske imperium indtil 1205, hvor den kom under venetiansk herredømme. Den venetianske periode foregik forholdvist gnidningsfrit bortset fra utilfredshed med skatterne.

I 1358 opnåede byen dog status som republik under østrigsk herredømme, og republikken blomstrede med handel med både det ottomanske imperium og Spanien, og den gamle bydels karakteristiske udseende stammer da også fra republikkens tid.

Få 220 kr. i rabat på dit næste ophold med Airbnb ved at bruge dette link.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.