Med tog rundt i Schweiz

Jeg rejste rundt i Schweiz med tog, og det kan jeg godt anbefale.

Det er nemlig utroligt nemt at komme rundt i Schweiz med tog. Togene kører til tiden, og alting oplyses på fransk, tysk og engelsk.

Du kan købe et Swiss Travel Pass for 3, 4, 8 eller 15 dage. Du bør dog tjekke prisen på de strækninger, du har tænkt dig at tage. For mig kunne et Swiss Travel Pass ikke betale sig. Tjek SBBs hjemmeside her.

Mine billetter til Genève-Lausanne og Lausanne-Bern

Jeg købte altså enkeltbilletter i billetmaskinerne, som kan både fransk, tysk og engelsk. De er lette at betjene, og du kan betale kontant eller med kort.

Billetmaskine

Stationerne i Schweiz er ret veludstyrede med butikker, apotek, kuffertopbevaring og gratis internet. Du kan på SBBs hjemmeside se, hvad de enkelte stationer har af services. Jeg kunne fx slå op, at der var bagagebokse i Lausanne, så jeg ikke behøvede tage min kuffert med rundt i byen.

Alt i alt fandt jeg det bekvemt og behageligt at rejse rundt mellem de forskellige byer med tog. Desværre kunne jeg ikke få WiFi til at virke i toget, men så havde jeg tid til at læse og nyde udsigten!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.