Brexit og rejser til England

Nu hvor Brexit er trådt i kraft og England har forladt EU, hvad betyder det så, hvis du har planlagt eller planlægger en rejse til England?

Svaret er, at indtil videre betyder det ikke så meget.

Fra 1. februar til 31. december 2020 er reglerne for rejse mellem UK og EU uændrede, da der er vedtaget en overgangsperiode.

Det betyder, at du kan stadig besøge UK visumfrit i op til 180 dage, og at der er ikke ændret krav til gyldighed af pas, som fx når man rejser til USA.

Hvis du bliver syg på rejsen, dækker det blå sygesikringsbevis som hidtil. Husk dog stadig at have en gyldig rejseforsikring til fx hjemtransport.

Du kan også stadig benytte din mobiltelefon og data i UK, så længe du har EU-dækning i dit abonnement!

UK har aldrig været en del af Schengen, så du skal fortsat gennem paskontrollen til og fra.

Det er endnu ikke besluttet mellem UK og EU, hvad der skal ske fra 1. januar 2021.

Læs den britiske regerings officielle guide til at besøge UK efter Brexit her, og læs mere på Udenrigsministeriets hjemmeside, som løbende opdateres.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.