Top 5 rejseapps + 2 bonusanbefalinger

I denne uge kommer jeg med mine 5 bedste apps at have med på rejse og to bonusanbefalinger.

Apps er nyttige på telefonen, men det er selvfølgelig muligt at tilgå det hele på hjemmesiderne i stedet for.

1 Kortapplikation: En kortapplikation er nok det, jeg finder mest nyttigt på mine rejser. Jeg bruger Google Maps for tiden, hvor jeg downloader kort til min destination på forhånd, så jeg kan tilgå dem offline. Det er rart, hvis man ikke har roaming eller bare er uden for dækning. Du kan også læse mine anmeldelser af de to apps maps.me og Here WeGo.

2 Vejrapplikation: En vejrapplikation er altid nyttig, og på rejser er det et absolut must, så man kan planlægge ture og museumsdage nogenlunde fornuftigt. Der er flere vejrapps, men min favorit er Accuweather, som jeg finder ret pålidelig. Du kan besøge hjemmesiden her og finde appen til iOS og android her. Den findes også til windows phone her.

3 In your Pocket: In your Pocket er en serie af gratis rejseguides til forskellige byer. Jeg finder dem absolut glimrende. Du kan downloade pdf’er på hjemmesiden, og finde apps til android og iOS her. Læs min anmeldelse af serien her.

4 Overnatningssted: Det er altid godt at have styr på sine reservationer, så uanset om du bor på airbnb, traditionel bed’n’breakfast eller hotel, kan det være nyttigt med appen, så du kan finde dine data og kommunikere med din vært. På rejser, hvor jeg booker løbende, benytter jeg selv hotels.com, airbnb og booking.com.

5 Lommeregner: Jeg har netop skiftet telefon, som ikke kom med en præinstalleret lommeregner, og så opdager man hurtigt, hvor meget man egentligt bruger sådan en! En lommetegner er bare altid nyttig til at udregne priser, omregne valutakurser og dele regninger.

Bonusanbefalinger

Du undrer dig måske over ikke at finde Tripadvisor på min liste, da jeg er flittig bruger af Tripadvisors hjemmeside til at finde gode spisesteder og planlægge museumsbesøg. Du kan besøge min Tripadvisorprofil her. Jeg finder dog Tripadvisors app mangelfuld. Derfor er den ikke at finde på min liste. Her kommer i stedet mine to bonusanbefalinger:

Transportapp: Hvis du rejser med bus, fly eller tog, kan det være nyttigt at have en app til det pågældende firma til at holde dig orienteret om ændringer.

eReolen: Jeg elsker at læse,men bøger er ikke det mest handy at pakke. Jeg rejser derfor som regel med en fysisk bog, og så har jeg eReolen med som app, hvor jeg kan toppe op med yderligere litteratur. Ereolen er de danske bibliotekers elektroniske samling, hvor du gratis kan låne e-bøger, lydbøger og podcasts. Du skal blot være oprettet som låner på et folkebibliotek. Find appen til andoid her og iOS her.

Få 220 kr. i rabat på dit næste ophold med Airbnb ved at bruge dette link.

Dette er ikke et sponsoreret indlæg. Jeg modtager kommission for køb via affiliate links her på siden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.