Flamenco i Madrid

Et besøg i Madrid bør bestemt også indeholde en opvisning i flamenco.

Den sidste aften i Madrid bød på en uforglemmelig opvisning i flamenco.

Flamenco var oprindeligt en sangtradition, som udviklede sig til også at indeholde dans og guitarspil. Sangen har mange arabiske elementer. Når man siger flamenco, kan det altså både betyde sang, guitarspil og dans.

Las Tablas

Vi havde booket billet til showet kl. 19 på Las Tablas, som dagligt har to shows. Et show kl. 19 og et kl. 21. Man kan få billet uden mad til 32 euro og med menu til enten 66 eller 76 euro (priser pr. marts 2020).

Foretter på Las Tablas

Vi havde valgt at tage dinner and show, hvor man får en salat til forret, tapas bestående af ost, pølser, skinke og brød til forret og en kage til dessert. Der er også inkluderet drikkevarer i prisen. Dørene åbner en halv time før show, så man kan nå at spise forret og det meste af hovedretten inden showstart.

Iberisk tapas

Ensemblet bestod af en sangerinde, en guitarist samt 2 dansere. Las Tablas er ikke et stort sted, så det er meget intimt, og man kan virkeligt føle intensiteten i sangen, dansen og musikken!

Las Tablas er et af de nyere flamenco-steder i Madrid med kun 13 år på bagen, men det hører til blandt de bedste steder at se flamenco i Madrid.

Der er forskellige optrædender på Las Tablas fra etablerede stjerner til nye talenter. Vi så Mariana Collado og Carlos Chamorro danse, som er kendte flamencodansere.

Du kan se programmet på Las Tablas hjemmeside, inden du booker et bord her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.