Madrid: Spisesteder

I denne uge kommer mine anbefalinger til spisesteder i Madrid. Både til frokost, eftermiddagskaffe, og aftensmad.

Det spanske køkken er især kendt for tapas og paella og mange andre spændende retter som spansk omelet og gazpacho, men Madrid har også sine egne specialiteter:

Cocido a la madrileña: En varm ret, der tager 4 timer at lave! Hovedingredienserne er kikærter, kylling, chorizo, bacon og grønne bønner.

Callos a la madrileña: Sammenkogt ret med bl.a. kalvefødder

Sopa castellana/de ajo: hvidløgssuppe, der traditionelt spistes i fasten.

Bocadillo med skinke

Bocadillo de calamares: En bolle med blæksprutte ringe, der traditionelt spises som mellemmåltid eller til frokost.

Huevos estrellados: Spejlæg med kartoffelstykker og bacon eller pølse.

Patatas bravas: En ret bestående af kartoffelstykker overhælt med krydret tomatsovs.

Patatas Bravas

Når man spiser ude i Spanien, er det kotyme at give drikkepenge. Tommelfingerreglen er, at man runder op.

Frokost

El Brillante (M Atocha/M Del Arte) Godt sted til bocadillo. Det er placeret lige ved Reina Sofia-museet, så du kan stille sulten før eller efter.

El Corte Inglés (M Sol) 10-22. Her er en god food court med noget for alle, hvis du trænger til en forfriskning midt i shoppingen.

Kaffe, kage og dessert

Café de Oriente (Plaza de Oriente 2) dgl. 8.30-1. M Opera. Café indrettet i overdådig gammeldags stil med lækre kager og god kaffe.

Café Vergara (Calle de Vergara 1) dgl. 7.30-00.00. M Opera. Café i wienerstil med lækre kager.

Æbletærte på Café Vergara

Churreria 1902 (Calle San Martín 2) dgl. 7.00-00.00. Midt mellem M Opera & M Sol. Familieejet konditori fra 1902 med speciale i churros og spanske kager.

Spansk kage med cremefyld

Aftensmad

Las Tablas (Plaza de España 9) Shows kl. 19 og 21. Et berømt flamencosted, hvor du kan nyde dinner & show.

Foretter på Las Tablas

Café de Oriente (Plaza de Oriente 2) dgl. 8.30-1. Nej, du ser ikke syner. Caféen har også en restaurant i kælderen, som er en gammel klosterkælder. Her er utrolig lækker mad. Vi spiste to personer for 83 euro. M Opera.

Interiør i Café de Orientes kælderrestaurant

A Pota D’ouro (Calle Linneo 18). Meget lokalt sted tæt på, hvor jeg boede i Madrid. Ingen kan tale engelsk, der er fodbold i fjernsynet, men maden var utroligt lækker og billig!

A Pota D’ouro

Steder jeg ikke besøgte – det må blive næste gang

Ramón Freixa Madrid (Calle de Claudio Coello 67) 13.30-15.30, 21-22.30. Restauranten har 2 michelin-stjerner. Det siger vist det hele!

Lhardy (Carrera San Jeronimo 8) 13-15.30+20.30-23. Det skulle være en flot, gammel restaurant, hvor man kan nyde traditionel spansk mad.  

La Bola (Calle de la Bola 5) 13.30-16, 20.30-22-30. M Santo Domingo. De skulle servere en sublim cocido.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.