Når man nu ikke kan komme ud at rejse, kan man jo passende hente inspiration hjemme fra sofaen i form af bøger, film og musik, der kan hensætte en til en bestemt lokalitet.
I denne uge går sofarejsen til Tyskland, som jo åbner lige om lidt, så her er inspiration til at være klar.
Litteratur
Markus Zusak, Bogtyven. En gribende bog om den 9-årige Liesel, der stjæler en bog under 2. verdenskrig, selvom hun ikke kan læse.
Johann Wolfgang von Goethe, Den unge Werthers lidelser. Bogen, der står som et af hovedværkerne fra Sturm und Drang-bevægelsen, er skrevet i 1774 og følger Werthers ulykkelige kærlighed til Lotte.

Film og serier
Babylon Berlin (2017): Den dyreste tyske dramaserie nogensinde, foregår i 1920’rnes Berlin, hvor en ung politikommisær fra Köln sendes til Berlin. Her møder han Charlotte, som prøver at komme ind i politiet, selvom hun er kvinde. Serien kan ses på DR.
Bogtyven (2013): Filmen, som er baseret på Markus Zusaks bog, er filmet forskellige steder i Tyskland. Du finder bl.a. Geoffrey Rush og Emily Watson på rollelisten.

Musik
Tysk musik er mere end klassisk og schlagerhits, men Beethoven og Hansi Hinterseer er stadig indbegrebet af Tyskland for mig. Hvis du er til mere moderne tysk lyd er Tokio Hotel fra Magdeburg i Tyskland.

Andet
Du kan læse mere om mine ture til Tyskland her.
Dette er ikke et sponsoreret indlæg. Jeg modtager kommission for køb via affiliate links her på siden.