Naturture: Jylland

I denne uge kommer jeg med en række forslag til ting at se og gøre udendørs, hvis du planlægger at holde din sommerferie i Danmark, men gerne vil ud og opleve noget.

Denne gang er fokus på steder i Jylland.

Tullia på vej til Grenen

Grenen er Danmarks nordligste punkt, hvor Skagerrak og Kattegat mødes. Her kan du få en smuk tur langs kysten og nyde det specielle lys.

Limfjorden set fra Aggersborgs vold

Aggersborg ved Løgstør er den største danske ringborg, og den kan opleves døgnet rundt. Download app’en og bliv guidet rundt i borgen.

Langhus ved Fyrkat

Fyrkat er også en af Harald Blåtands ringborge, som er placeret ved Mariager Fjord. Her kan du se stolpehullerne markeret i ringborgen og besøge et rekonstrueret langhus. Billetten giver også adgang til vikingegården, hvor en stormandsgård er rekonstrueret og levendegjort.

Svane ved Vejlerne

Vejlerne er kendt for sit unikke landskab, hvor der er mulighed for at spotte mange fugle. Medbring kikkert og slå dig ned i et tårn eller en hytte.

Fuglekiggerhytte ved Vejlerne

Når du er i området, kan du også komme forbi Højstrup vikingegravplads, hvor der er en vikingegravplads med flere skibssætninger.

Højstrup vikingegravplads

Nationalpark Thy er Danmarks største vildmark ifølge deres hjemmeside, og det er sikkert rigtigt! Du kan finde både klitter, klithede og flere søer samt et varieret fugleliv i området. Der er også en bestand af kronvildt, der hjælper med at afgræsse området.

Bøgsted Rende

I nationalparken finder du bl.a. Bøgsted Rende, som er et okkerfyldt vandløb, der løber ud i havet. Okkeret giver vandet en karakteristisk rød farve. Tidligere var der en vandmølle på stedet, som er markeret med en gammel møllesten.

Bøgsted Rende fra vandmøllens gamle placering

Hanstholm Bunkermuseum og Vigsø Strand byder på bunkere i lange baner og en tur på Vigsø Strand kan også kombineres med en tur i bølgen blå, når vejret er til det.

Vigsø Strand

Deep Forest Artland mellem Billung og Herning finder du Deep Forest Artland, hvor du kan kombinere skovtur med kunst. Her kan du bl.a. finde Skovsnogen, der er kunst og legeplads i et, og mange andre værker.

Hjerl Hede er et frilandsmuseum med levendegørelse og dækker perioden fra 1600-taller til 1930’rne samt en stenalderboplads. Du kan altså se og røre historien og tale med formidlerne.

En tækker arbejder på et hus på Hjerl Hede

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.