Den Fynske Landsby

Den Fynske Landsby ligger i Odense, men udover at man kan se et tog suse forbi i udkanten, så fungerer den som et perfekt 1800-tals boble i byen. 

Den Fynske Landsby er ligesom Hjerl Hede og Den Gamle By i Århus et museum bestående af forskellige huse, der er hentet fra deres oprindelige sted, som nu til sammen udgør en by, der kan give os indblik i tiden, hvor de var i brug. Som navnet antyder, er husene i Den Fynske Landsby hentet fra Fyn og udgør en landsby med marker omkring. 

Mark, hvor der arbejdes

Der er levendegørelse, således at der arbejdes i markerne og andre steder, her er heste, grise og høns, og i nogle huse er der digital levendegørelse med optagede historier.

En hane ved Præstegården

Du kan også tage et tematiseret tur rundt i landsbyen. Ved at downloade appen Useeum eller tage en folder ved indgangen, kan du fx komme på tur i H. C. Andersens fodspor. Jeg foretrak dog at læse skiltene fremfor at benytte appen.

Manderup Vindmølle

OBS. Pga. corona er ikke alle huse åbne, og i de åbne huse er der ensretning, så man kommer ind et sted og ud et andet.

Indgangen til et landarbejderhus

Melder sulten sig, er der god plads til at nyde sin medbragte madpakke, eller man kan besøge Sortebro Kro, som jeg tidligere har besøgt.

Hunde i snor er velkomne i Den Fynske Landsby. Der er halv pris på billetten til og med 9. august, som skal købes hjemmefra.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.