Kongehallen i Sagnlandet Lejre

Under stor mediebevågenhed åbnede Danmarks største vikingehal i Lejre 17. juni 2020, og den kan nu besøges i hele åbningstiden.

Kongehallen er en rekonstruktion af den hal fra vikingetiden, der blev fundet i Gl. Lejre i 2009. Den imponerende store bygning er 60 m lang, 10 m høj og rummer 600 m2! Den er blevet bygget af 1000 ton egetræ.

Et almindeligt langhus fra vikingetiden er imponerende, men det her er i en skala, der efterlader en målløs med en detaljerigdom der viser, at det har været en demonstration af magt af rigdom at have en sådan hal. Alle detaljerne er er lavet i hånden af smede og træskærere.

Indvendigt er hallen opdelt i 4 dele, som kan besøges: indgangen med håndsprit, og 2 mindre rum på hver side af den store sal og så selvfølgelig den store sal.

Interiør fra et af det mindre rum

I den store sal finder du formidlere i rummet, i tidssvarende tøj, til at besvare spørgsmål.

Den store sal

Der er indrettet med våben, langborde, en seng og husgeråd fra tiden. Husk at bemærke de imponerende billedskærerarbejder.

Indtil 9. august kan du komme ind til halv pris pga. sommerpakken. Dette udløser dog ikke et årskort. Se priser og åbningstider her.

Læs mit tidligere blogindlæg om Sagnlandet Lejre her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.