Thorsvang Samlermuseum

Thorsvang Samlermuseum er en privat samling af alt muligt mellem himmel og jord fra gamle dage samlet på 9000 m2 i Stege på Møn.

Når du ankommer til Thorsvang Samlermuseum begynder du i købmandsbutikken, hvor du får et kort, hvilket er nødvendigt, for dette er ikke eet specialiseret museum, hvor der kun er en ting. Her er virkeligt alt, så du får et samlet indblik i livet i gamle dage.

Slagter, Materialist og Legetøjshandel

Det er ret unikt, og jeg har ikke oplevet noget lignende – og især ikke for et privat museum, hvor det hele er samlet af en person!

Kig ind i Isenkræmmeren

Her er hele butikker, fra fotohandel til materialist, skolestue, byrådssal samt smedje og automobilværksted for ej at forglemme et tivoli og kolonihavehuse!

Tivoli, tankstation og kolonihavehuse i baggrunden

Mange af butikkerne er ovenikøbet lokale fra Møn, hvilket de frivillige kan fortælle historier om. Her er mange engagerede og søde frivillige, som gerne vil fortælle.

Skolestue

Jeg kan varmt anbefale museet, som er en usædvanlig oplevelse, og et sted man kan bruge lang tid, fordi der er så utroligt meget!

Kartoffelmad fra Pakhuset

Du kan også slukke tørsten og stille sulten i et af de fire spisesteder. Vi fik smørrebrød på Pakhuset, og det var lækkert. Du kan få øl fra Møns Bryghus, og de brygger Thorsvang Klassik til museet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.