Når man nu ikke frit kan rejse, kan man jo passende hente inspiration hjemme fra sofaen i form af bøger, film og musik, der kan hensætte en til en bestemt lokalitet.
I denne uge går sofarejsen til Spanien.
Litteratur
Carlos Ruiz Zafón, Vindens skygge. Bogen foregår i Barcelona, hvor unge Daniel introduceres til De Glemte Bøgers Kirkegård i tiden mellem de to verdenskrige. Forfatteren har efterfølgende skrevet flere bøger sat samme sted, men dem har jeg ikke læst endnu.

Miguel de Cervantes, Don Quixote. Klassikeren, der har inspireret siden den udkom og er en af de mest læste spanske romaner, er stadig ganske læseværdig den dag i dag.

Film og serier
Goya’s ghosts (2006): En fiktiv fortælling om den historiske maler Francisco Goya spillet af Stellan Skarsgård optaget i Spanien.
Genius: Picasso (2018): Sæson 2 af serien Genius handler om Pablo Picasso, spillet formidabelt af Antonia Banderas, og tager dig med rundt i kunstnerens liv.

Musik
Enrique Iglesias’ spræde stemme er lyden af Spanien og sommer i mine ører. Traditionel flamencomusik kan også hensætte en i feriestemning.
Andet
De spanske museer er også kommet online, og du kan besøge Pradomuseet og det arkæologiske museum, MAN, i Madrid, samt Picasso museet i Barcelona hjemmefra.
Med GetYourGuide kan du også komme på online tur til Gaudis Barcelona og lære at lave spansk tapas med en spansk kok.

Dette er ikke et sponsoreret indlæg. Jeg modtager kommission for køb via affiliate links her på siden.