Abe i Randers Regnskov

Randers Regnskov

Det er mange år siden mit sidste besøg i Randers Regnskov, så i år blev det tid til et genbesøg.

Siden mit sidste besøg er der flyttet 2 komodovaraner ind (det er stadig et skræmmende dyr!), men aardvarkerne er heldigvis stadig søde!

Aardvarker er natdyr og svære at fotografere!

Regnskoven består af tre kupler med hver sit regnskovsklima: Sydamerika, Afrika og Asien – Sydamerikakuplen er den største, og Afrikakuplen er den mindste.

Den ene komodovaran var meget aktiv

Kuplerne er fantastiske til at skabe det rette klima, så der både er en skovbund med lavere temperaturer, stedet midt i mellem og så endelig det varmeste område oppe ved trætoppene.

Derudover er der et saltvandsakvarie med mange forskellige fisk, bl.a. dragefisk, moræner og kuglefisk.

Der er også Slangetemplet, som nu også indeholder sommerfugle. Her kan du gå blandt forskellige kvælerslanger. Der er dog mulighed for at gå forbi (der er også begrænsning på – der må max. være 30 personer i Slangetemlet ad gangen) og i stedet kigge på de fascinerende nøgenrotter!

Nøgenrotter

Pga. corona er der pt. ensrettet i kuplerne, så du ikke møder modgående og håndsprit ved dørene. Der er heller ikke fastlagte tidspunkter til fodring for at undgå samlinger af mennesker. Vi var dog heldige at se søkoen spise salat.

Salatspisende søko

Der er også et udendørsområde, som førhen hed Danmarksparken. Den bliver nu omdannet til Tidsrejsen, som åbner i maj 2021. Pt. er Hyænesletten klar som første del af det nye område. Jaguarens rige åbnede i 2019, men da det regnede under vores besøg var panteren gået indendørs. De kan ses Sydamerikakuplen.

Panter fra jaguarens rige

Du kan læse om mit tidligere besøg her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.