Rejsehængekøje fra Tropilex – hvad for en fisk?

Jeg blev kontaktet angående et for mig utraditionelt samarbejde, da hængekøjeproducenten Tropilex tilbød mig en hængekøje til anmeldelse.

Tropilex laver mange forskellige hængekøjer, som du kan holde en miniferie i haven i. Der er mange forskellige designs, og der er også stativer til ophængning, hvis du ikke har to strategisk placerede træer i din have. Alt sammen med god samvittighed, fordi produkterne er fair trade-certificerede.

Nu er der kun et enkelt træ i min have, og den er ikke særligt stor, så valget faldt på en rejsehængekøje, for det koncept måtte jeg da tjekke nærmere ud, og så gik turen til Jylland i septembers sidste solstråler for at teste den.

Jeg valgte modellen Mercury, som vejer 0,8 kg, kan bære 180 kg og er i vejrbestandigt faldskærmsstof. Den kommer leveret i en pose, som let kan klipses på en rygsæk eller kuffert.

Indholdet i posen

I posen er der selve hængekøjen med 2 karabinhager samt to stropper til at fastgøre hængekøjen til træer.

Stropperne er 3 meter lange, så der er mulighed for at finde egnede træer, selvom de ikke står lige ved siden af hinanden.

Mit første forsøg på at benytte hængekøjen, gik dog ikke helt efter planen, da selve knuden på hængekøjen gled op, så tjek dem lige en ekstra gang! Men ellers fungerer systemet rigtigt fint, og er nemt at benytte.

Når man har fået hængekøjen op, er det så tid til at afprøve den, og det var faktisk overraskende behageligt. Det var slet ikke nødvendigt med en pude for at være godt tilpas.

Modellen Mercury er en traditionel hængekøje (uden spredestænger), som man ligger i og ikke på, og du kan derfor lade dig indhylle af stoffet og sove helt uforstyrret. Til vandreture kan du også få myggenet og “regntag” til hængekøjen.

Og nu tænker du sikkert, at det er alt sammen fint, men er det nu ligesom en sovepose, hvor det er fysisk umuligt at få den ned i den medfølgende pose igen? Jeg testede selvfølgelig, og nej, det er faktisk nemt nok at pakke den sammen igen. Du ruller stropperne sammen og placerer i bunden af posen, og så stopper du hængekøjen ned oven i. Du skal ikke folde, for så er den nemlig ikke helt så nemt at få deri.

Du kan købe Tropilex’ rejsehængekøjer og øvrige hængekøjer på www.haengekojebutik.dk og direkte på www.tropilex.com.

Tropilex er en del af 1% For The Planet, bomuldshængekøjerne er certificeret af Oeko-Tex 100, træstativerne er certificeret af FSC, og forsendelsen sker CO2-neutralt i miljøvenlig emballage. Jeg modtog min pakke 4 dage efter bestilling, og fik besked om ordren på hvert nyt stadie samt track & trace.

Jeg har modtaget hængekøjen som et gratis anmeldereksemplar. Jeg modtager ikke kommission for køb, og er ikke blevet betalt for selve anmeldelsen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.