Sofadestinationer: Ægypten

I 2020 da coronaepidemien var på sit højeste lancerede jeg serien Sofadestinationer, som giver inspiration til at opleve et sted hjemmefra vha. bl.a. litteratur, film, tv og andet. Du finder alle sofadestinationerne her.

I denne uge går sofarejsen til en af mine drømmedestinationer, nemlig Ægypten.

Litteratur

Agatha Christie, Døden på Nilen. En klassisk krimi, der foregår i løbet af et krydstogt på Nilen med Hercule Poirot i hovedrollen.

Flodguden, Wilbur Smith. Den første bog i forfatterens serie om livet i Theben for slaven Taita og Farao.

Det forsvundne bibliotek, A. M. Dean. En spændingsbog om, hvad der kunne være sket med biblioteket i Alexandria.

Film og serier

Cleopatra (1963): Klassisk storfilm fra Hollywood med Elizabeth Taylor og Richard Burton i rollerne som Kleopatra og Markus Antonius om Dronningen forsøg på at forlige Ægypten med Rom.

Mumien (1999): I den lettere ende af skalaen finder vi Mumien fra 1999 med Brendan Fraser og Rachel Weisz, der støder på en forbandet mumie. Udgaven fra 1932 er for øvrigt også seværdig (klassisk horror) i modsætning til udgaven fra 2017, der er spild af tid.

Agora (2009): I den tungere ende findes Agora, hvor Rachel Weisz også har hovedrollen. Hun spiller Hypatia, en kvindelig matematiker, filosof og astronom (350-415 e.v.t.) i Alexandria.

Andet

Du kan også opleve forskellige ægyptiske seværdigheder hjemmefra vha. Havard-projektet Digital Giza. Du kan også besøge Tomb of Menna i Theben samt Ben Ezra Synagogen i Kairo, hvor du kan bevæge dig rundt ved at klikke. Det er lavet virkeligt godt, og giver en lyst til at se det i virkeligheden.

Dette er ikke et sponsoreret indlæg. Jeg modtager kommission for køb via affiliate links her på siden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.