Sofadestinationer: Cuba

I 2020 da coronaepidemien var på sit højeste lancerede jeg serien Sofadestinationer, som giver inspiration til at opleve et sted hjemmefra vha. bl.a. litteratur, film, tv og andet. Du finder alle sofadestinationerne her.

I denne uge går sofarejsen til Cuba, som jeg håber at besøge engang i fremtiden.

Litteratur

Kvinder i hvidt, Cecilia Samartin. Fantastisk roman inspireret af den faktiske cubanske frihedsgruppe “Kvinder i hvidt”, der kæmper for at få deres familiemedlemmer ud af fængsel.

Den gamle mand og havet, Ernest Hemmingway. Klassiskeren om den gamle fisker Santiago, der efter 84 dage uden fangst, støder på en stor fisk.

Film og serier

Die Another Day (2002): Den 20. James Bond-film foregår alle mulige steder, men Pierce Brosnans Bond møder Halle Berrys Jinx i Havana inden turen går til London. I Brosnans første film, GoldenEye (1995), er der også en bid af handlingen, der foregår på Cuba (begge film er dog ikke optaget i Cuba).

Fast & Furious 8 (2017): Filmen var blandt de første til at optage i Havanas gader efter Obama hævede USAs embargo på Cuba.

Musik

Salsadans og -musik er hvad de fleste forbinder med Cuba.

Det store hit Havana af Camila Cabello handler om den cubanske hovedstad.

Andet

Cubanske cigarer er verdensberømte for at være de bedste. Cigarerne er lavet af lokalt dyrket tobak og er håndrullede. Efter sigende skulle tobak dyrket i Vuelta Abajo-området være det allerbedste.

Cuba er kendt som “the home of rum” og Havana Club producerer stadig rom på Cuba. Barcardi var oprindeligt også produceret på Cuba, men har nu hovedsæde på Bermuda.

En god del drinks med rom er selvfølgelig også opfundet på Cuba: Cuba libre, daiquiry og min favorit mojito!

Dette er ikke et sponsoreret indlæg. Jeg modtager kommission for køb via affiliate links her på siden.

1 tanke om “Sofadestinationer: Cuba”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.