Sofadestinationer: Japan

I 2020 da coronaepidemien var på sit højeste lancerede jeg serien Sofadestinationer, som giver inspiration til at opleve et sted hjemmefra vha. bl.a. litteratur, film, tv og andet. Du finder alle sofadestinationerne her.

I denne uge går sofarejsen til Japan – landet kendt for kirsebærtræer, pokemon og sushi.

Litteratur

Mit liv som geisha, Arthur Golden. Bogen, der er skrevet af amerikanske Arthur Golden, følger Chiyo fra hun bliver solgt som 9-årig i 1929 til hun som gammel bor i New York. Romanen er baseret på interviews med en japansk geisha.

Haruki Murakami: Japans mest kendte skønlitterære forfatter er Haruki Murakami, der har titler som Norwegian Wood og 1Q84 under bæltet. Jeg må med skam indrømme, at jeg ikke har læst noget af ham endnu, men det skal der rådes bod på!

Magisk oprydning, Marie Kondo: KonMari-metoden var på alles læber i 2018-2019. Du kan altid kaste dig over serien på Netflix, hvor rolige japaner hjælper folk med at rydde op, før eller efter bogen.

Film og serier

Min nabo Totoro (1988): Kultfilmen satte for alvor Studio Ghibli på verdenskortet med deres smukke animationsfilm, der har inspireret folk som John Lasseter fra Pixar.

Mit liv som geisha (2005): Filmatiseringen af den populære bog er absolut seværdig. En del af filmen er optaget i Kyoto, som du kan læse mere om her.

Japanology Plus (2014-): Dokumentarserien udforsker forskellige dele af den japanske kultur, som man ikke nødvendigvis kender til. Værten er den britisk journalist Peter Barakan, som har boet mange år i Japan. Du kan følge serien på YouTube.

Musik

J-pop er en hel særlig ting med popstjerner, der er stylet, og som synger pop på japansk, men inspireret af vestlig lyd. Der er både solister og grupper, som kan være endog meget store.

Andet

Japansk madkultur er spændende og velsmagende, men det nemmeste at komme i nærheden af er sushi. Kast dig over at lave den selv eller støt din lokale restaurant.

Udover J-pop er J-beauty også et kendt fænomen. Japansk hudpleje består af simple rutiner, der har fokus på at beskytte huden. Læs mere om tankegangen her og kig efter japanske mærker som Shisheido og Sensai.

Læs mine artikler fra Japan her.

Dette er ikke et sponsoreret indlæg. Jeg modtager kommission for køb via affiliate links her på siden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.